Den amerikanske forfatterinde Gillian Flynn debuterede med maner i 2006, da hun nærmest til stående ovationer udgav den isnende thriller ’Sharp Objects’, der på en gang fortalte en umanerligt spændende historie om seriemord og syndere i Syden i USA og samtidig også gav en lammende skildring af en kultur præget af dysfunktionelle familieforhold, fortrængning af alle problemer og deraf følgende misbrug, selvskade og fordærv. Domestic noir blev genren kaldt, fordi den tager sin læser med ind i en bestemt type intimsfære-univers, hvor centrale ingredienser er bank, blodskam og bourbon i forskellige doseringer.
Og man må sige, at det er lykkedes for det canadiske film-vidunderbarn Jean-Marc Vallée at overføre det litterære forlægs indelukkede miljø og kantede persongalleri til skærmen med bravour. Ens tanker går umiddelbart i retning af sådan noget som første sæson af ’True Detective’ og – hvilket må siges at være noget ganske andet – Sofia Coppolas virtuose fortolkning af Jeffrey Eugenides ’The Virgin Suicides’. Seriemord i The Deep South og symboliseret uskyldstab.
