Dramakomedien er en vanskelig metier at begå sig i. Blandingsforholdet mellem det sjove, det alvorlige, måske også det tragiske og det spændende skal gennem hele forløbet være det rette, og det kræver en ekspertise som en propofol-doserende anæstesiolog at sikre dette. De fejlslagne forsøg udi genren skal vi forbigå i tavshed. I stedet er der grund til at hæfte sig ved de lykkelige udfald, der trods alt har været en del af i de senere år, og som helt sikkert er årsagen til, at man med vovemod grænsende til det dumdristige forsøger sig påny. For ’Desperate Housewives’, ’Breaking Bad’, ’Weeds’ og i mindre omfang ’Nurse Jackie’ og ’Ugly Betty’, for nu at nævne nogle, gik den svære balancegang og blev store succeser. Og man skal da også være opvokset blandt ulve under fjerne himmelstrøg for ikke at kunne se, hvorfra ingredienserne til ’Good Girls’ er hentet.
Serien handler om tre veninder, alle bosiddende i noget forstadshalløj i Midtvesten, der samtidig kommer i økonomisk krise af forskellige årsager. Den ene skal bruge penge til nyremedicin og dialysebehandling til sin datter, den anden har behov for midler til advokatbistand i en forældremyndighedssag, og den tredje erfarer, at hendes mand, der har en bilhandel, knalder sin 20-årige sekretær og har skaltet og valtet med familiens midler, herunder stiftet forkrøblende prioritetsgæld. De beslutter sig således for at røve det lokale supermarked, hvor den ene af dem i øvrigt arbejder som kassedame.
