Sidst der skulle skrives fødselsdagsomtale om Robert De Niro, kunne man takket være ’Silver Linings Playbook’ ånde lettet op. I filmen fra 2012 spillede De Niro en ældre farmand med en rem af huden i forhold til sin voksne søns bipolære udfordringer. En rolle, man fornemmede havde en personlig betydning for De Niro, og som fik ham til at bryde de rutinemæssige præstationers rummel.
Siden er der desværre ikke sket det helt store. Manden, der engang blev betragtet som Marlon Brandos naturlige arvtager, fortsætter med at bruge tiden på roller i film, der på en god dag er middelmådige og ofte snarere er noget i retning af ’Dirty Grandpa’.


























