Hvis Ali Abbasis film havde haft premiere i 1976, og hvis Pasolini, Buñuel, Bergman og Tarkovskij, fire af århundredets mest markante instruktører, der alle stadig var i live dengang, havde lavet film samme år, ville den være druknet.
»Så skulle den bare drukne!«, understreger han.
»Så ville ingen tale om, hvorvidt min film var weird eller ej«.
Det er hans film ’Grænse’, han taler om, filmen, der gav et sus ved filmfestivalen i Cannes i maj, modtog hovedprisen i konkurrencen Un Certain Regard og torsdag fik storslåede danske anmeldelser, deriblandt i Politiken, som gav filmen de maksimale 6 hjerter.
