Vibeke Borberg, chef for forskning og viden på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, ph.d. i medieret:

»Spørgsmålet diskuterede vi også i forbindelse med Se og Hør-sagen, hvor nogle af de tiltalte talte en del med medierne og bloggede mellem retsmøderne. Det vil dog altid være en konkret vurdering af hvert enkelt tilfælde. Det kan nemlig både give mening at dække aktørerne i en retssag, men der kan også være implikationer ved det. For det første skal man holde sig inde for de rammer, retsplejeloven udstikker. Der er blandt andet en regel om, at medierne skal være objektive og loyale i den måde, de dækker retssager på. Men i tilfældet med sagen om Britta Nielsens døtre synes jeg snarere det handler om, hvorvidt døtrene kan overskue konsekvenserne af at medvirke i sådan et program på det her tidspunkt«.

»Der påhviler mediet et kæmpe ansvar for at sikre, de netop kan overskue det. Døtrene kan risikere at komme til at stille sig selv dårligere eller uhensigtsmæssigt i den kommende retssag ved at have medvirket, hvis de for eksempel er kommet til at sige ting, de senere fortryder. Dog burde programmet ikke kunne rykke ved efterforskningen eller den retssagen, da dem der skal varetage opgaven er uddannet til at være upartiske. Som dommer ser man på det, der foregår i retssalen, og det man bliver præsenteret for. Der bliver ikke lagt vægt på det billede medierne tegner, eller det selvbillede sigtede eventuelt kunne tegne af sig selv. Det er derfor ikke noget retligt, der i sig selv forhindrer programmet, men spørgsmålet er, om det er etisk korrekt?«.