Har vi en krænkelseskultur i Danmark? Det undersøger komikeren i programmet ’Jan Gintberg i det krænkede Danmark’. Tilbage sidder man med én tanke: Måske vi skal sige noget mere pyt i 2019.

Med Gintberg rundt i Danmark: Lad os få mere pyt og mindre krænkelse i 2019

Arkivfoto Mogens Flindt
Arkivfoto Mogens Flindt
Lyt til artiklen

’Jan Gintberg i det krænkede Danmark’ på DR 2. Kan streames på dr.dk.

Har du følt dig krænket i 2018?

Var det mon højskolesangbogens ’Den danske sang er en ung blond pige’, der satte dit pis i kog? Var det fremmede mænd, der piftede efter dig på gaden, som gav dig lyst til at skrige »fuck patriarkatet«? Eller var det videoen af landsholdet, der i råbekor lovpriste kvinder udstyret med et stort forparti, der fik dig til at dirre af ren arrigskab?

Skal man beskrive 2018 med ét ord, er ’krænkelse’ et godt bud. Her blev det nemlig meget tydeligt, at vejen fra en grov joke til, at nogen råber ’krænkelse!’, og den helt store samfundsdebatmølle bliver sat i gang, er blevet kortere. Nogle kalder det krænkelseskultur, andre mener, at det er et fåtal, der er blevet mere mavesure med årene. Men hvad er det egentlig?

Det undersøger Jan Gintberg med en god portion ironi og krænkende jokes i programmet ’Jan Gintberg i det krænkede Danmark’. Blandt andet gennem interview med personer, der alle bevæger sig inden for ’krænkelseskulturen’ – enten ved at være blandt de krænkede eller ved at være af den overbevisning, at krænkelsesparatheden af og til kammer over.

Og så er der panelet af almindelige borgere, der skal tegne et forsigtigt billede af, hvor danskerne ligger på krænkelsesbarometeret. Alle er de blevet udstyret med et grønt og et rødt kort. Det røde kort skal hives frem, hvis panelet føler sig krænket af de »krænkende« videoklip, som det præsenteres for. Det siger næsten sig selv, hvad det grønne skal bruges til.

Det er dog sjældent, at det røde kort bliver trukket. Når det gør det, er det mest, fordi medlemmer af panelet føler sig krænket på andres vegne.

Og tilbage sidder man med spørgsmålet: Er man så ikke bare unødvendigt sur?

Dermed ikke sagt, at man ikke må føle sig krænket, for nogle samfundsproblematikker kan man ikke negligere. Men hvad ville der ske, hvis man af og til bare sagde pyt til det hele? Hvis vi i stedet for at føle os krænket på vegne af andre lader dem, der rent faktisk bliver krænket, om at føle sig krænket? Hvad ville der ske?

Måske ville det resultere i, at vi lytter mere til hinanden i stedet for ignorant at stikke fingrene i ørerne for at skærme os mod råbekoret, der føler sig krænket af, at landsholdet råber »store patter«. Måske ville det resultere i mere respekt og færre sure miner.

Mit nytårsfortsæt bliver i hvert fald at sige pyt noget oftere.

Simone Scheuer-Hansen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her