Han kommer lige fra træning, Thomas Vinterberg. Han er aldeles frisk på en cortado på en café et stykke ud ad Strandvejen i Hellerup nord for København. Han bor ikke så langt herfra.
Vi konverserer lidt om, hvor mange år vore interviews har strakt sig over hen ad vejen, bliver mere eller mindre enige om et svimlende tal, og han bemærker høfligt, at ingen af os jo er kommet til at se ældre ud.
Og faktisk har alderen behandlet i hvert fald ham nådigt. Han bliver 50 i år og er ikke kvart så grå, som han retfærdigvis burde være. Han er ikke den Aladdin, hvis turban nærmest så ud til at være overtynget af appelsiner dengang i slut-90’erne, men han er en velovervejet voksen mand, der synes at kunne vælge helt frit mellem at lave en film, der er blomstret op i hans egen hjemlige have med rødderne plantet i hans egen virkelighed, eller et stort internationalt prestigeprojekt som hans helt nye film, ubådsdramaet ’Kursk’, der har dansk premiere i næste uge.
’Kursk’ er en spillefilm over den virkelige historie om, hvordan en strømlinet atombevæbnet russisk ubåd efter en eksplosion endte på bunden af Barentshavet i år 2000. Om hvordan de russiske admiraler, der med deres utidssvarende teknologi stod magtesløse i forhold til at redde båden og dens 118 mand store mandskab op til overfladen igen, sagde nej til at få hjælp af englænderne og nordmændene, der havde den fornødne teknologi. Mandskabet døde dernede.
