Da Bruce Willis i slutningen af ’Den sjette sans’ i 1999 viste sig at være et spøgelse, var det et chok, der rystede hele verden. Et plot twist, som gjorde instruktør M. Night Shyamalan til stjerne, og da han i 2000 fulgte op med ’Unbreakable’, sad vi alle og ventede på at blive snydt igen. Og jo! Det var Samuel L. Jackson som knogleskør tegneserienørd, der i virkeligheden var terroristen!
Chokket var ikke helt så stort og filmen langtfra så medrivende som fortællingen i ’Den sjette sans’ om en martret dreng, der kunne se døde mennesker. Men Shyamalan insisterede på at overraske os i storfilm efter storfilm, som bare aldrig blev så store alligevel. Problemet var, at hans signatur var blevet en formular, en rutine, der i fraværet af gode fortællinger og interessante karakterer begyndte at føles som et billigt trick.
