Kameraet flyver over en improviseret flygtningelejr midt i storbyen Beirut. Gamle bildæk holder tagenes bølgeplastik på plads. Skal kameraet simulere guds øje i det høje, er det et udeltagende og nøgternt blik. Man kan næsten bilde sig ind, at der ikke bor rigtige, levende mennesker dernede.
Og det gør der på en måde heller ikke. Overalt er der mennesker, som ikke har papir på deres eksistens eller på længere sigt ikke har ret til at opholde sig, hvor de lever. I Libanon er der mange af dem. Næppe noget sted i verden er der efter krigen i Syrien så mange flygtninge i forhold til antallet af indbyggere. Det lille antal flygtninge, vi diskuterer i Danmark, ville blive betragtet som en absurditet ud fra en libanesisk målestok.




























