Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Palomar 2018
Pr-foto:: Palomar 2018

Unge drenges indtræden i Napolis camorra er emnet for Claudio Giovannes film, 'La Paranza del bambini, Piranhas', som vises på Berlinalen.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forfatter til bogen bag barsk børnefilm på Berlinalen: »Det kan kun ende galt, og det værste er, at det ved børnene godt«

Det går pænt galt for de stakkels små på dette års Berlinale, men det er egentlig ikke forældrenes skyld – det synes at ligge i skæbnen.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De ræser gennem de snævre gader, to eller tre på hver scooter, råber og fløjter efter pigerne. I butikker flår de modetøj til sig og diskuterer det højlydt, indtil de bliver smidt ud. De retter på håret i timevis og snyder sig ind på diskoteker for at danse natten lang.

Egentlig er 15-årige Nicola og hans 5 nærmeste venner ganske normale teenagere. Med helte og idoler. Heltene for drengene fra Napoli er tilfældigvis bare den syditalienske storbys levende og afdøde legender inden for den lokale mafia, kaldet camorra.

Den smarteste i slænget, Nicola, har luret, at hvis han og vennerne skal tjene penge nok til at købe modetøjet, må de slutte sig til gangsterne. Det gør de. I begyndelsen som hashpushere tæt på universitetet. Men snart vokser ambitionerne, og Nicola udfordrer de voksne gangstere i håb om selv at overtage sit barndomskvarter.

Der begynder den alvorlige leg med døden i den italienske film ’La Paranza del bambini, Piranhas’, der er en af mange film i hovedkonkurrencen på Berlinalen med børn og unge, der kommer på afveje. Den italienske film er baseret på en bog af journalisten Roberto Saviano, hvis ’Gomorra’ fra 2006 om Napolis mafia også blev filmatiseret. Lige siden har han levet under politibeskyttelse.

»Det er en film om at vokse op et sted, hvor skæbnen kan føre én til den her type forbrydelser. Napoli er den by i den vestlige verden, hvor flest børn dropper ud af skolen eller aldrig kommer i gang med den. De er i stedet på gaden, hvor de går ind i organiseret kriminalitet og skaffer de penge, som får familier og forældre til at se på dem med respekt. For de gør i det mindste noget for at bryde den håbløse cirkel af arbejdsløshed og fattigdom. Så de bliver familiens overhoved i en alder af for eksempel 14 år«, sagde Roberto Saviano på filmens pressemøde, hvor han og instruktøren Claudio Giovannes også slog fast, at »mafiaen er dog som at sidde på dødsgangen i et fængsel i USA – det kan kun ende galt, og det værste er, at det ved børnene godt«.

Ligesom Petrunya (Zorica Nusheva) egentlig godt ved, at hun kæmper en håbløs kamp mod politiet, præsten og mændene i Teona Strugar Mitevskas ’Gud eksisterer – hendes navn er Petrunya’. Den makedonske film, der har været vist i hovedkonkurrencen, er en seriøs kandidat til de store priser i morgen.

Allegori over feminisme og MeToo

Filmen er baseret på en virkelig hændelse fra 2014, da en kvinde tillod sig at kaste sig ud i en flod efter det kors, katolske præster i makedonske landsbyer smider i vandet for, at man(d) kan fiske det op. Ifølge traditionen sikrer et fundet kors lykke og held i det følgende år til finderen. Som i filmen altså er Petrunya, der ellers frister en håbløs tilværelse som overvægtig, arbejdsløs rebel uden sag hjemme hos sine forældre, efter at hun har studeret historie på universitetet.

Da hun griber korset, sættes en forudsigelig, absurd handling i gang, og landsbyens kvindelige rebel ender hos politiet, mens rasende mænd demonstrerer udenfor i brutale forsøg på at få korset og deres privilegier tilbage. Hvis nogen mener, at man her kan se en allegori over feminismen og #MeToo, er det ikke helt forkert.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På filmens pressemøde sagde instruktøren Teona Strugar Mitevska:

»Vi har ikke lavet filmen for at ændre samfundet, men for at indlede noget, indlede en debat. Hvis vi ikke ville det, hvorfor skulle vi så lave kunst?«.

I den ene kinesiske film, der er i hovedkonkurrencen, ’Farvel, min søn’ af Wang Xiaoshuai, ledes børnene ikke til kriminalitet eller oprør mod stereotyper og kønsroller. De adopteres bort for at få det kommunistiske partis politik om et barn pr. familie til at gå op. Tilbage står trøstesløse forældre og prøver at finde sig til rette under de omstændigheder, mens kapitalismen ræser ind i gaderne for fuld turbo udenfor. Filmen får på fortættet vis fortalt den store historie om de drastiske omvæltninger i det kinesiske samfund de seneste tre årtier gennem det enkelte, lille menneske.

»Det er gået hurtigt, og mange mennesker føler sig fortabte over de nye problemer, vi må slås med. Korruption og fattige mennesker, for eksempel. Min generation og vores forældre gik forrest i den udvikling, og man hører folk, der gerne vil tilbage til tiden med formand Mao. Men sådan kan man selvfølgelig hverken stille tiden eller politikken tilbage. Jeg kan kun lave en film om fortiden, så vi i det mindste forhåbentlig kan undgå at gentage fortidens fejl«, sagde Wang Xiaoshuai på pressemødet for en film, der også ligner en favorit i Berlin.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

Forsiden