Med titel som en læse let-bog er filmen på en måde også for – og fra – begyndere: Island er ikke just first mover som europæisk animationsnation, så ’Pjuske’ er første enlige svale af slagsen i danske biografer. Eller rettere: enlige hjejleunge. Oppe i Nordatlanten er hjejlens ankomst nemlig forårstegnet, men ham her kommer bagud med flyvetimerne og må overvintre i Island, da flokken atter trækker sydpå.
Kulde, sult og rovdyr truer, blandt andet et rigtigt madøre af en ræv, men navnlig den gamle spurvehøg Dyster, der fik kløerne i Pjuskes far (vi mindes den bidske fjerdusk i ’Kanøfleskoven’). Men hjælp får Pjuske af en gæv hugaf af en fjeldrype, en flok muntre mus, en blasert, men ikke just blændende intelligent spurveflok og en vind og skæv kjove, der viser vej til en lovlig uforklaret ’paradisdal’ ... »for tabere«!
En uafklaret diskussion om fællesskab og samfundshjælp kontra sej selvstændighed rumsterer i denne ret søde, men jo ikke så originale historie for mindre skolebørn om endnu en splejs, der vokser med opgaven. Endnu lidt ujævnt animeret og klippet, men score og danske stemmer er gode.
fortsæt med at læse
