Når ungdomskanalen DR3 om et lille års tid helt forlader det gammeldags tv-signal og flow-tv-verdenen for udelukkende at kunne ses digitalt, er det ikke sikkert, at der er nogen seere, der vil opdage det.
For allerede i dag er omkring 80 procent af DR 3’s seere flyttet over på den digitale tv-platform DRTV. Og det er en udvikling, der er gået meget stærkere, end DR selv havde forventet.
»For et par år siden så det omvendt ud. Der kom 80 procent af DR3-seerne fra flow-tv. Det er kommet bag på os, at det er gået så hurtigt«, siger publiceringschef i DR Peter Rosberg.
For eksempel bliver DR 3-serien ’Doggystyle’ om en pige, der nødtvunget må forlade København og flytte hjem til sin forældre i provinsen, stort set kun set på DRTV. I gennemsnit har 462.500 set ’Doggystyle’ på DRTV, mens det kun er 66.900, der har set den på gammeldags flow-tv, hvor den blev vist søndag aften i det sene efterår.
Og selv nogle af de populære programmer på DR 1, der ikke kun skal ramme de unge, har masser af seere på DRTV. 44 procent af seerne til seneste sæson af ’Gift ved første blik’ fulgte de nygifte pars genvordigheder på DRTV, og 33 procent fulgte med i kagebageriet i ’Den store bagedyst’ på nettet.
Omvendt er der også programmer, som stort set ingen seere har på DRTV. TV-avisen og et program som ’Hvem var det nu vi var’, har kun 3-4 procent af deres seere på DRTV.
Foran BBC
Hidtil har DR prøvet at læne sig op ad erfaringer fra andre store public service-stationer som britiske BBC for at finde ud af, hvordan DR skal gribe den digitale omstilling an, ikke mindst i forhold til de yngre generationer. Men udviklingen går så hurtigt i Danmark, at det ikke længere giver nogen mening at skele til BBC.
Andelen af 16-24-årige, der ser gammeldags flow-tv er i Danmark faldet med 73 procent siden 2012, en udvikling, der især har taget fart efter 2015. I England er faldet kun på 40 procent.
»Vi kan ikke lade os inspirere af andre regioner. Danmark og Norden er flere år foran dem, og derfor er vi nødt til selv at udvikle og være frontløbere på den digitale udvikling, og hvad der skal være af indhold på de digitale platforme. Det er tværtimod alle de andre regioner i verden, der kommer til at se på, hvad vi har gjort i den omstilling, og tage ved lære af os«, siger Peter Rosberg.
Muligheden for selv at kunne bestemme, hvornår vi vil se hvad på DRTV, gør også seermønsteret helt anderledes end tidligere. Missede man et afsnit af en tv-serie, var det kun muligt at se det, hvis DR genudsendte det en anden dag.
På DRTV kan man ligesom på andre streamingtjenester se afsnittet, når man vil. Og man kan lade være med at følge serien og vælge at se samtlige afsnit på en enkelt dag, når den har været vist. Eller se nogle afsnit ad gangen. Og det gør især de unge i stor stil.
Det er tværtimod alle de andre regioner i verden, der kommer til at se på, hvad vi har gjort i den omstilling, og tage ved lære af os
Peter Rosberg, publiceringschef i DR
For eksempel havde en af de senere års mest roste tv-serier, norske ’Skam’, kun 20 procent af sine samlede seere, inden for de første 7 dage efter at et afsnit var blevet vist på DR 3. 43 procent så den mellem 8 og 30 dage efter den første visning, og 37 procent ventede mere end 30 dage efter visningen på DR3.
»Vi kan se, at især fiktionsserierne er nogle, der opbygger seertal over længere tid. Det samme skete for tv-serien ’Babylon Berlin’ på DR 1, hvor 70 procent af seningen lå, mere end en uge efter at programmet var blevet vist på DR 2«, siger Peter Rosberg.
Ifølge tidligere programchef på TV 2, medierådgiver Keld Reinicke, er Danmark på tv-området midt i et paradigmeskifte, der går meget hurtigere, end nogen forudså for bare et par år siden. Og vores tv-vaner er under forvandling.
»Det er ikke bare en stejl kurve. Det sker nærmest eksponentielt«, siger han og tilføjer:
»Og her er DR frontløbere, fordi DR ikke på samme måde som TV 2 er bundet økonomisk op på flow-tv. Spiller DR sine kort rigtigt, kan DR komme til at sidde tungt på fremtidens public service«.
Alle programmer klokken 6
I DR’s igangværende omstilling til mere digital tv-sening, som fra 2020 vil reducere kanalerne på flow-tv til tre kanaler – DR 1, DR 2 og Ramasjang – lægger tv-mastodonten på Amager nu DRTV om.
Det digitale tilbud bliver løsrevet fra flow-tv. Tidligere blev programmerne typisk lagt på DRTV, samtidig med eller lige efter at de var blevet vist på almindeligt tv. Men fra 1. marts vil alle dagens programmer på flow-tv være tilgængelige på DRTV fra klokken 6 om morgenen.
Og en række programmer vil blive lagt på DRTV en gang om ugen. DRTV har i dag søndag som fast DR3-dag, hvor alle den kommende uges DR3-programmer bliver tilgængelige og fremhævet på DRTV’s forside. Mandag er netop blevet dokumentardag på DRTV, hvor alle de dokumentarer, der bliver vist på en af DR-kanalerne i den kommende uge, vil blive tilgængelige og fremhævet på forsiden.
»Vi løsriver DRTV fra sendetid. Det giver ikke længere mening at udgive på samme tidspunkt som flow-tv. Frem for at programmerne kommer drypvis, bliver de nu lagt på én gang om dagen eller én gang om ugen. Er man til dokumentarer, ved man, at det er om mandagen, de bliver lagt på«, siger Peter Rosberg.
Det har afspejlet sig i seertallene. Søndag og mandag er de to dage, der er flest seere på DRTV. Det er en måde at erstatte sendetidspunktet på med en anden genkendelighed eller tydelighed, så seerne ved, hvad der bliver lagt ud, og Peter Rosberg regner med, at der med tiden vil komme flere dage, der har hver sit tema i lighed med DR3-søndag og dokumentar-mandag.
Men ingen regler uden undtagelse. Der vil fortsat være enkelte programmer, hvor DR ikke vil risikere, at seerne får spoleret slutningen, fordi programmet er lagt meget tidligere ud på DRTV, end det bliver vist på almindeligt tv. For eksempel vil det sidste afsnit af tv-programmer som ’Gift ved første blik’ og ’Alene i vildmarken’ først blive lagt på, samtidig med at det bliver vist på flow-tv, og en konkurrence som ’Den store bagedyst’, hvor der hver gang er spænding om, hvem der ryger ud, vil også først ligge på DRTV, når det bliver vist på flow-tv.
Men DRTV forsøger sig også med at lægge hele serier ud på en gang. Det er for eksempel sket med DR 3-serien ’Vrede piger’.
»Vi er i en eksperimenterende fase, hvor vi prøver at blive klogere på, hvad der giver mening, og hvad der ikke giver mening. Og hvis man opfatter en tv-serie som en lang fortælling, vil vi lægge det hele ud samtidig. Så med serierne får vi et miks af at lægge et enkelt afsnit på om ugen eller lægge hele serien ud med det samme«, siger Peter Rosberg.
