Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Tolga Akmen/Ritzau Scanpix
Foto: Tolga Akmen/Ritzau Scanpix

Viggo Mortensens karakter, dørmanden Tony, spilles med 'stor autenticitet og vulgær charme', skriver Berlingske. Jyllands-Posten bider mærke i, at Mortensen i rollen 'viser noget af sit komiske talent frem'.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anmelderne: Viggo Mortensen imponerer i oscarnomineret film

Dansk-amerikanske Viggo Mortensen viser nye sider af sig selv i filmen "Green Book", mener danske anmeldere.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Viggo Mortensen imponerer i filmen "Green Book", der er nomineret til en Oscar. Sådan lyder det fra de danske anmeldere, efter at filmen torsdag har haft dansk premiere.

Filmen får fire stjerner i Jyllands-Posten, Politiken og Kristeligt Dagblad, mens Berlingske kvitterer med fem stjerner.

Dansk-amerikanske Viggo Mortensen spiller i filmen over for Mahershala Ali. Begge er oscarnominerede for deres præstationer i filmen. Og det er da også særligt de to skuespillere, som anmelderne er begejstrede for.

Politiken-anmelder Kim Skotte skriver, at samspillet mellem Viggo Mortensen og Mahershala Ali "er den oplagte kvalitet" i filmen.

Viggo Mortensens karakter, dørmanden Tony, spilles med "stor autenticitet og vulgær charme", skriver Søren Jacobsen Damm fra Berlingske.

Jyllands-Postens anmelder Nanna Frank Rasmussen bider mærke i, at Mortensen i rollen "viser noget af sit komiske talent frem".

Ifølge Information-anmelder Ralf Christensen "lyser" de to skuespillere i deres roller.

Selv om Jyllands-Postens og Politikens anmeldere giver filmen rosende ord med på vejen, er de ikke lutter begejstrede. Ifølge Politikens anmelder overskygger "feel goodracisme" filmens ellers "karismatiske skuespillere".

Jyllands-Postens anmelder kalder filmen en rigtig "feel goodfilm", som kunne have haft gavn af mere fokus på de alvorlige emner.

Rosen fra Berlingskes anmelder er mere ubetinget:

»Manuskriptet er gedigent håndværk. Alt ved filmen er gennemarbejdet og teknisk virtuost«.

"Green Book" fortæller historien om det uventede venskab mellem en sofistikeret afroamerikansk kunstner og en italiensk-amerikansk mand fra arbejderklassen i 1960'ernes raceadskilte USA.

Den er i alt nomineret til fem oscarstatuetter.

Filmen er instrueret af amerikaneren Peter Farrelly. Han instruerede og skrev kulthittet "Dum og dummere" fra 1994.

/ritzau/

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

Forsiden