0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Method acting for dyr: I Hollywood taler man om, at dyr er blevet meget skuespillere. De vil være Marlond Brando!

Dyr siges at spille bedre på film nu. Man taler om et stilskifte som dengang, method acting ændrede Hollywood. Kunsten i katten fra premiereaktuelle ’Captain Marvel’ er nu svær at se, men der er noget over hunden i ’Roma’.

FOR ABONNENTER

’Babe, den kække gris’ gjorde en pattegris til filmstjerne i 1995. Grisen, der ville være hyrdehund, var elsket af publikum for sit rene hjerte, og der blev registreret et fald i salget af grisekød i månederne efter premieren i USA, samtidig med at salget af kælegrise steg.

Men i virkeligheden var Babe ikke én kæk gris. For grise vokser så hurtigt, at man måtte bruge 48 hvide yorkshiresvin til filmens hovedrolle. Babe var grundlæggende en flok tarmsystemer pakket ind i flæsk. Den havde absolut ingen personlighed.

Sådan er det ikke mere. Man taler om et skifte inden for dyreskuespil. Et skifte til en mere naturalistisk spillestil, der kan sammenlignes med dengang, method acting ændrede skuespil for mennesker. Så nu kræver det talent af blive filmstjerne som dyr, og de, der har det, kan blive feterede skuespillere med egen trailer, diæt og pelsfrisør.

Sidste år bød på flere film, hvor dyrenes præstationer blev fremhævet, og særligt terrieren Olivia skabte hysteri på nettet efter sin birolle i Steve McQueens ’Widows’. I den aktuelle ’Captain Marvel’ er det katten Reggie i rollen som Goose, der er løbet med meget af opmærksomheden i tiden op til premieren. Marvel har bygget hypen op med omhyggelige skridt. I filmens første officielle plakat med Brie Larson som Captain Marvel kunne man knapt ane en hale og en pote i billedkantens mørke. De, der så det, fløj til tasterne og fik de sociale medier til at blinke med indlæg om, hvor stor en rolle heltindens kæledyr fra tegneserien mon ville få i filmatiseringen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce