Disney er i gang med en genoplivning af deres tegnefilmsklassikere som realfilm. Efter ’Junglebogen’, ’Skønheden og udyret’ og ’Jumbo’ er det blevet ’Aladdin’s tur.
Hvordan resultatet er blevet, er der lidt delte meninger om. Af de danske anmeldere er DR de mest positive. De giver fire af seks stjerner. Anmelderen fortæller, at han nærmest ingen forventninger havde til Guy Ritchies film, men at han efterhånden blev mere og mere begejstret. Blandt andet er det de fine miljøbeskrivelser og så den moderne tolkning af en arabisk prinsesse, der vækker begejstring.




























