Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Valerie Macon/Ritzau Scanpix
Foto: Valerie Macon/Ritzau Scanpix

Scarlett Johannson er den bedst betalte kvindelige skuespiller de seneste 12 måneder. Alligevel ligger hun kun på en 8. plads, når mandlige skuespillere regnes med.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Milliarderne ruller ind på lønkontoen: Se listen over de bedst betalte skuespillere på kloden

Der er fortsat stor skævvridning, når det kommer til beløbene på kvindelige og mandlige skuespilleres lønsedler. Kun to kvinder befinder sig i Forbes’ samlede top-10.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Scarlett Johansson har de seneste år især gjort sig bemærket med sin optræden som Black Widow i Marvel-produktionerne ’Avengers’ – senest i ’Avengers: Endgame’ fra i år. En femme fatale og superspion, som kun få stoler på, og som mange frygter. Hun vil rette op på sin mørke fortid ved at sikre verdensfreden, også selv om hun undervejs får beskidte hænder.

Rollen har bragt hende til tops på det amerikanske erhvervsmagasin Forbes’ top-10 over de kvindelige skuespillere, der tjener flest penge. Hendes indkomst lyder på hele 374.907.946 kroner, og dermed er det andet år i streg, hun er den bedst betalte skuespillerinde i verden. Det skriver BBC.

Trods det svimlende høje beløb ligger Scarlett Johannson dog kun på en samlet 8.-plads, når de mandlige skuespilleres lønsedler tages med i regnestykket. Hun og Sofia Vergara, der er bedst kendt fra komedieserien ’Modern Family’, er de eneste kvinder på Forbes’ samlede top-10-liste. På 1.-pladsen ligger Dwayne ’The Rock’ Johnson, der i løbet af de seneste 12 måneder har fået over en halv milliard kroner ind på lønkontoen.

Ud over den kønsmæssige skævvridning er der meget lidt mangfoldighed at spore i kvindernes top-10: Alle kvinder på nær én, Sofia Vergara, der er colombianskamerikansk, er hvide. På den mandlige top-10 er repræsentationen bredere, idet bollywoodstjernen Akshay Kumar, Jackie Chan og ikke mindst Dwayne Johnson og Will Smith befinder sig på listen.

Nedenfor kan du se listen over de bedst betalte skuespillerinder og skuespillere, og hvad de hver især har tjent i løbet af de seneste 12 måneder.

Bedst betalte kvindelige skuespillere i 2019:

  1. Scarlett Johansson: 374.907.946 kroner
  2. Sofia Vergara: 295.240.008 kroner
  3. Reese Witherspoon: 234.317.466 kroner
  4. Nicole Kidman: 227.622.681 kroner
  5. Jennifer Aniston: 187.453.973 kroner
  6. Kaley Cuoco: 167.369.619 kroner
  7. Elisabeth Moss: 160.674.834 kroner
  8. Margot Robbie: 157.327.441 kroner
  9. Charlize Theron: 153.980.049 kroner
  10. Ellen Pompeo: 147.285.264 kroner
Robyn Beck/Ritzau Scanpix
Foto: Robyn Beck/Ritzau Scanpix

Dwayne 'The Rock' Johnson har i løbet af de seneste 12 måneder tjent 598.513.757 kroner og er dermed den bedst betalte skuespiller i verden.

Bedst betalte mandlige skuespillere i 2019:

  1. Dwayne Johnson: 598.513.757 kroner
  2. Chris Hemsworth: 511.481.555 kroner
  3. Robert Downey Jr.: 441.855.794 kroner
  4. Akshay Kumar: 435.161.009 kroner
  5. Jackie Chan: 388.297.516 kroner
  6. Bradley Cooper: 381.602.731 kroner
  7. Adam Sandler: 381.602.731 kroner
  8. Chris Evans: 287.875.744 kroner
  9. Paul Rudd: 274.486.175 kroner
  10. Will Smith: 234.317.466 kroner

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden