0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Her ses værterne i Eurovsion Song Contest, da finalen blev holdt i København i 2014: Pilou Asbæk, Lise Rønne og Nikolaj Koppel.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nu skal vi vinde: Seerne får lov at bestemme sange til årets Melodi Grand Prix

Med helt nye tiltag kan du være med til at bestemme, hvilke sange der skal være med i Dansk Melodi Grand Prix i 2020.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Så må guldet være vores.

Sidste år endte den danske sang ’Love is Forever’ sunget af Leonora på en 12. plads i Eurovision Song Contest.

Med nye tiltag til Dansk Melodi Grand Prix 2020 kan det være, at vores chancer bliver bedre til næste år.

Nu kan du nemlig være med til at udvælge sangene.

Kender du vejen til det danske guld?

Et af de nye tiltag er fokus på den musikalske bredde, hvor sangene skal have længere levetid.

Radiochef i DR, Gustav Lützhøft, fortæller i en artikel til DR:

»Sangene i Dansk Melodi Grand Prix skal gerne blive endnu mere varierede end tidligere, så flere kan se deres musikinteresse afspejlet i showet. I det hele taget vil vi gerne have, at musikken i Dansk Melodi Grand Prix får en endnu større betydning for flere, samler Danmark om musikken og sangskrivning og inviterer endnu flere til at være en del af Dansk Melodi Grand Prix«.

Derfor giver DR dig nu muligheden for at indsende dit bud på, hvordan en sang, måske endda en vindersang, til Dansk Melodi Grand Prix skal lyde.

Oceaner af tid til at gennemtænke et kæmpe vinderhit har du dog ikke, fristen for indsendelse af sange er 1. november.

Lyt, stem og lad os vinde

Lyt med, når P4’s lyttere får lov til at sende tre sange videre til selve tv-showet Dansk Melodi Grand Prix.

P4 udvælger i alt ni sange på baggrund af de indsendte bud på et ægte vinderhit. Blandt de ni bud kan lytterne for første gang stemme på hvilke tre sange, de mener, har vinderpotentiale.

December er afsat til julemusikken, men i januar skal du spidse ører, når P4 spiller de ni bud, og hvor du har mulighed for at bidrage med din stemme.

»Ved at invitere P4’s lyttere ind allerede i indløbet til showet, sikrer vi, at vi kommer ud i hele landet og er med til at give danskerne et bedre indblik i musikken, udvælgelsesproceduren og kunstnerne bag musikken. Og helt konkret får de en stemme i udvælgelsen - præcis som de har i selve grandprixet og i Eurovision«, forklarer radiochef Gustav Lützhøft.

Du behøver ikke vente

Hvis du er en superfan, eller måske bare gerne vil høre sangene til Dansk Melodi Grand Prix, så er der godt nyt til den utålmodige.

Alle ti finalesange bliver udgivet måneder før showet. De bliver tilgængelige på streamingtjenester og til afspilning i radioen i starten af de nye år.

Det betyder, at du har hele to måneder til at indøve sangene, så du kan synge med for fuld smadder, når Dansk Melodi Grand Prix afholdes i Royal Arena i Købenavn 7. marts.

»På den måde håber vi, at vi kan skabe en endnu større fest, når det er tid til selve showet«, siger Gustav Lützhøft.

Læs mere:

Annonce

Thomas Thorhauge

Notater om nysgerrigheden (og nysgerrighedens betingelser)

Thomas Thorhauge

Werner Herzog + Joshua Oppenheimer i samtale:  Film skal efterlade dig stakåndet. Ekstatisk. Flyvende.

Thomas Thorhauge

Ruben Östlund og Janus Metz i filmsamtale:  Krig, terror, medier og mænd (Udramatiske udsagn om en højdramatisk tid)

Thomas Thorhauge

Mads Brügger + Christoffer Guldbrandsen i samtale:  Dokumentarismens grænser og metoder

Thomas Thorhauge

Portrætter af mod og moderne liv

Thomas Thorhauge

Er der et rumvæsen til stede?

Thomas Thorhauge

Virkelighed er virkelighed er virkelighed. Er fiktion

Thomas Thorhauge

Til døden, med håb om forløsning

Thomas Thorhauge

»Lige der mellem fortiden og fremtiden«

Thomas Thorhauge

»En syvårig kan taste navnet på en tilfældig pornoskuespiller og se mangedobbelt penetrering«

Thomas Thorhauge

Gysmesteren siger det: Børns empati er i frit fald

Da Schrader mødte Bresson:   »Man har vænnet publikum til film, hvor man viser alt. Det er frygteligt. Hvis jeg ikke kan få folk til at gætte, hvis jeg er tvunget til at vise alt, er jeg ikke interesseret i at arbejde«

Thomas Thorhauge

Mester-dokumentarister i samtale:  Jeg har et skema for alle de film, jeg vil lave i mit liv. ’Kapitalen’ bliver min sidste

Filminstruktør Tobias Lindholm forføres af May el-Toukhys nye film:   I ’Dronningen’ hepper jeg i lang tid på, at Trine gør det, hun gør. Lige indtil hun gør det

Hjernerne bag 'Arvingerne' og 'Herrens veje' i samtale:   »Pludselig opdagede jeg, at mange af mine fortællinger kommer ud fra totalt undertrykt raseri. Sådan noget helt tungt, mørkt noget«

'Sex and the City'-stjerne møder dronningen af arthouse-film:  Vi gider ikke bare spille nogens mor!!

Instruktør bag Jackson-dokumentar:   Seksuelt misbrug af børn udført som grooming føles ikke som voldtægt. Grooming føles som kærlighed

Samtale om selvmord:  »Livet bliver aldrig perfekt. Man får ikke 12 hver dag, og vi skal finde nogle værktøjer, så vi kan leve med, at nogle gange har man det skidt«

Oscarvinder i samtale med sit store idol:   »Den måde, du strukturerer dine film på, virker meget provokerende på mig«

Dans i film:  Solodansen skaber et sjældent intimt rum i filmkunsten

Amalie Langballe:   Katte på film repræsenterer det fremmede, det frie og det farlige

Mads Mikkelsen om stranden i film:  Her findes den utopiske frihed

Peter Schepelern om trapper på film:  Skal du op eller ned? Leve eller dø?

Psyko­ananalytiker Tine Byrckel:   Næsten ingen, jeg kender, har set Lars von Triers klitorisscene

Eva Tind om adoption på film:   Barnet bliver ikke givet væk i kærlighed, men i modstand

Regn i film:  Den største kliché har en lang og kompleks historie

Kvindens begærlige blik:  Nu kigger kvinderne tilbage

Filmskaber Sebastian Cordes:  Nogle gange kan ventetid på film være nerve­pirrende og elektrificerende

Lars Movin om farver på film:   Filmisk alliance udløste usædvanlig teknik, som gav begrebet farvefilm en ny betydning

Migranter i film:  De afrikanske instruktører viser os migranternes historie fra deres egen synsvinkel

Essay:   Vinden er film­kunstens poetiske urkraft

Essay:  Det foruroligende hotel

Når mænd går på toilettet i film, er der en mening med det:   Mænd afslører deres sande jeg, når de vises med bukserne om anklerne

Bondeknold og filmstjerne:  Kartoflen er forbløffende udtryksfuld i film

Essay:  Tårer på film betyder kontroltab og spildte muligheder

På film er et hul ikke bare et hul:  Laura Palmers mor fjerner sit ansigt og viser et uudgrundeligt hul

Farvel til voldtægt som narrativ narko:   Fortællingerne om overgreb har ændret sig i tv-serier efter MeToo

»Jeg lever mit liv en kvart mil ad gangen«:   Denne vanvittige acceleration er det ultimative udtryk på film for vores forsøg på at opnå frihed

Maria Månson:   Jeg har set forskruede scener med slemme børn på film, der har fået mig til at kigge mine egne poder dybt i øjnene

Peter Ole Pedersen om øjne på film:  De stirrer på os, hypnotiserer os og afslører vores inderste hemmeligheder

Frit fald: Kubrick, Trier, Tarkovsky – alle de store kunstnere kæmper med tyngdekraften

Køer på film:   Da Arne skyder koen i ’Blinkende lygter’, ved vi ikke, om vi skal grine eller græde