Den adopterede Sun Hee Engelstoft mødte ikke sin mor i Sydkorea, men mødte mange andre unge kvinder i samme situation.

Dokumentar om adoption gør uudsletteligt indtryk på Kim Skotte: »Selv om jeg ikke kan se hendes ansigt, vil jeg aldrig glemme det«

Instruktør Sun Hee Engelstofts er adopteret fra Sydkorea, og hun leder efter svar på, hvorfor så mange adoptivbørn kommer derfra. Svarene hun finder, er relevant for mange andre end hende selv.
Instruktør Sun Hee Engelstofts er adopteret fra Sydkorea, og hun leder efter svar på, hvorfor så mange adoptivbørn kommer derfra. Svarene hun finder, er relevant for mange andre end hende selv.
Lyt til artiklen

Selv om jeg ikke kan se hendes ansigt, vil jeg aldrig glemme det. På grund af lyden. Den unge kvinde med det udviskede ansigt har lige givet afkald på sit barn, og nu græder hun. Hun hulker hjælpeløst. Hun lyder som et stort barn.

Jeg skal skynde mig at tilføje, at Sun Hee Engelstofts dokumentarfilm ikke er en af den slags film, der durkdrevent prøver at malke sin fortællings hjerte for demonstrative følelsesudladninger. Det er bare sådan, livet er for de unge kvinder på fru Ims ’pensionat’ på den koreanske ø Jeju, hvor helt unge gravide kvinder og nybagte mødre skal beslutte sig for, om de vil opgive deres børn eller beholde dem.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her