Selv om jeg ikke kan se hendes ansigt, vil jeg aldrig glemme det. På grund af lyden. Den unge kvinde med det udviskede ansigt har lige givet afkald på sit barn, og nu græder hun. Hun hulker hjælpeløst. Hun lyder som et stort barn.
Jeg skal skynde mig at tilføje, at Sun Hee Engelstofts dokumentarfilm ikke er en af den slags film, der durkdrevent prøver at malke sin fortællings hjerte for demonstrative følelsesudladninger. Det er bare sådan, livet er for de unge kvinder på fru Ims ’pensionat’ på den koreanske ø Jeju, hvor helt unge gravide kvinder og nybagte mødre skal beslutte sig for, om de vil opgive deres børn eller beholde dem.




























