0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Frihed til hvad, lighed for hvem og hvilket broderskab?: 'Les Misérables' skærer tingene lidt for meget ud i pap

Instruktøren Ladj Ly har lavet et eksplosivt socialrealistisk drama om de elendige i en forstad til Paris.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kilde: CPH PIX

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det dirrer af vold og uforløste frustrationer i Ladj Lys debutspillefilm, ’Les Misérables’, der modtog juryens pris i Cannes i år. Den socialrealistiske film kaster et nuanceret blik på en betændt socialpolitisk konflikt, man ikke behøver at være franskmand for at genkende eller forstå. Heller ikke selv om filmen er opkaldt efter Victor Hugos roman fra 1862. Den prosaiske forklaring i filmen lyder, at det er forstaden Montfermielt, som Victor Hugo lod sin farverige historie om Jean Valjeans gøren og laden frem til Julirevolution i 1830 udspille sig i.

Men det er klart, at det er de elendiges gang på jorden, vi følger i Ladj Lys film. Selv om instruktøren formår at skabe det, der opleves som en sitrende autentisk skildring af ghettolivet, kan han ikke helt lade være med at skære tingene lige vel meget ud i pap. Det gør han med debutantens herligt overmodige selvtillid med filmens titel og med debutantens usikre helgardering med slutbilledets citat fra Victor Hugos roman: »Kære venner, husk, der findes hverken dårlige planter eller dårlige mennesker, bare dårlige dyrkere«.

Systemet har brug for en omgang Roundup, så et forfejlet socialt projekt kan blive rykket op med rode. De enkelte individer, der er blevet plantet i forstædernes betongrå ghettobede, er nemlig ikke begyndt som ukrudtsfrø. Men som det er nu, er det kun vold, korruption og giftig maskulinitet, der bliver næret i Montfermeil.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Thomas Thorhauge

Jørgen Leth + Simon Staho:  Notater om nysgerrigheden (og nysgerrighedens betingelser)

Thomas Thorhauge

Werner Herzog + Joshua Oppenheimer i samtale:  Film skal efterlade dig stakåndet. Ekstatisk. Flyvende.

Thomas Thorhauge

Ruben Östlund og Janus Metz i filmsamtale:  Krig, terror, medier og mænd (Udramatiske udsagn om en højdramatisk tid)