0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

En af de mest rystende film i flere år: Det er næsten umuligt at se på de syriske børneofre i dansk oscarkandidat

Efter ’De sidste mænd i Aleppo’ tager Feras Fayyad os med tilbage til borgerkrigen i Syrien med den rystende dokumentar ’The Cave’. Denne gang til en belejret by, hvor en børnelæge forsøger at redde så mange som muligt på et underjordisk hospital, mens russerne bombarderer civilbefolkningen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kilde: CAMERA FILM

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Man går ødelagt ud af biografen efter at have set ’The Cave’, hvor den herboende syriske instruktør Feras Fayyad slukker for alle exitskilte og spærrer os inde i et klaustrofobisk underjordisk hospital under Douma i det østsyriske område Ghouta, mens byen på femte år er belejret af Bashar al-Assads regering og dagligt bombarderes af russiske kampfly. ​

Filmen følger den unge børnelæge dr. Amani Ballour, og der er ikke gået mange minutter, før det første barn bliver bragt ned i nødhospitalet. Det er en pige i toårsalderen, som er ved at blive kvalt af noget, hun har fået i halsen, og støvet fra murbrokkerne dækker hendes ansigt, der er forstenet i et vræl, som ikke kan komme ud. Dr. Ballour er heldigvis kølig og kvikt diagnosticerende, så pigen kan få hjælp i tide.

Jeg havde svært ved at se på det, og mens flere børn blev båret ind foran kameramænd med ryggen mod muren, blev det nødvendigt at gøre børnelægens kliniske blik til mit eget for at få lidt distance. Men efterhånden som bombardementerne intensiveres over jorden, mister dr. Amani selv fatningen, og snart står man efterladt diffus midt i et ubærligt kaos, som man knap nok kan tro er virkeligt, selv om vi kender historien fra nyhederne i forvejen.

»Vil du ikke være ærlig? Er jeg ved at dø?«, siger et barn til dr. Ballour efter eksplosionen fra en bombe, som vi lige har set slippe en russisk vinge.

Der klippes med jævne mellemrum til panoramiske droneoptagelser af byens skyline, mens himmelrummet overstreges af indkommende kampfly. Her ser vi tydeligt bombernes skarpe sorte silhuetter og følger dem fra vinge til anslag, inden der klippes til undergrunden, hvor ofrene bæres ind.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Mads Nissen

Christina Rosendahl vender altid tilbage til samme scene, inden hun går i gang med en ny film:   »Det varer 12 minutter, og det er den fedeste sekvens i filmhistorien«

Ulysse del Drago

Dansk instruktør:  Jeg skal ikke lyde som en helgen – men vi bør boykotte Netflix

Stine Heilmann

Mikala Krogh om instruktøren bag hendes favorit­dokumentar: »Der er få af hans film, der ikke er fuldstændigt fremragende«

Oscarnomineret dokumentar fik Eva Mulvad til at tabe kæben:   »Historier med den kraft og enkelthed kommer der måske en eller to af hvert 10. år«

LARS SKREE

Britisk filmstuderende elsker oscarnomineret dansk dokumentar: »Jeg følte, jeg var vidne til noget særligt«

Martin Lehmann

Bodilvinder om dansk dokumentar­film: »Vi kan sige, vi er førende i verden«

Michella Bredahl

Særligt én scene i dokumentar om gadebørn i Seattle har påvirket Eva Marie Rødbro:  »Jeg kan næsten ikke tænke på det uden at græde«

Miriam Dalsgaard

Sun Hee Engelstoft følte sig medskyldig i Amy Winehouses død, da hun så dokumentaren om hende

Peter Hove Olesen

Sidste års vindere på CPH:DOX foretrækker dokumentarer, der sætter gang i publikums tanker:   »Da jeg så den første gang, følte jeg, at jeg var ved at blive kvalt bagefter«

Finn Frandsen

Mads Brügger udpeger sine yndlings­dokumentarer:   »Det er en film, der til fulde demonstrerer dokumentarfilmens styrke og betydning som genre«