0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

»Nogle gange, når et barn døde, gav jeg mig selv skylden. Havde jeg gjort noget forkert?«

I mere end fem år kæmpede den unge læge Amani Ballour for sine patienters liv på et underjordisk hospital i Syrien. Imens hamrede bomberne ned over hendes by, Ghouta. En ny syrisk-dansk dokumentar, der netop er blevet shortlistet til en Oscar, fortæller historien om hospitalet, de kaldte Hulen. Politiken har talt med dr. Amani om håb, kærlighed og de valg, hun traf, men som stadig plager hende.

FOR ABONNENTER

Hvis man skal forstå, hvorfor en ung kvindelig læge endte med at sidde midt i en giftgasangreb på Syriens civilbefolkning, kan det give mening at begynde med lysten til at klatre i træer.

For Amani Ballour var nok ikke den eneste pige i Ghouta, der kunne få lyst til at følge drengene op på de yderste grene. Hun var bare den eneste pige, som gjorde noget ved det.

Amani Ballours mod og den lyst til at forme sit eget liv – også når det bryder med traditioner og regler – løber som en insisterende undertekst gennem Feras Fayyads nye dokumentarfilm ’The Cave’.

Den syriske instruktør vandt berømmelse og priser for dokumentaren ’Last Men in Aleppo’ fra 2017, der følger de frivillige i De Hvide Hjelme, mens de redder civile ofre i den syriske borgerkrig.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce