Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Amy Sussman/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Amy Sussman/Ritzau Scanpix

Skuespiller og instruktør Issa Rae langer ud af Oscar Akademiet for ikke at have nomineret en eneste kvinde i kategorien Bedste Instruktør.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Tillykke til de der mænd«: Skuespiller hyldes for lakonisk bemærkning om manglen på Oscar-nominerede kvinder

Det er skuffende, nedslående og præget af stereotyper, at der ingen kvindelige instruktører er at finde blandt de nominerede. Det mener flere kritikere oven på mandagens offentliggørelse af, hvem der er nomineret til Oscar-statuetterne for 2019.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Efter at have annonceret de nominerede i Oscar-kategorien bedste instruktør – der inkluderer Martin Scorsese, Todd Phillips, Sam Mendes, Quentin Tarantino og Bong Joon Ho – mandag, sagde den amerikanske skuespiller og instruktør Issa Rae: »Tillykke til de der mænd«.

Herefter ophørte klapsalverne for at blive erstattet af stilhed. En latter syntes at kunne høres i baggrunden, mens Issa Rae sad uden at fortrække en mine og kiggede med et stift blik ind i kameraet.

Hendes pointe er ikke til at tage fejl af: Der var ingen kvinder at finde i bedste instruktør-kategorien, hvilket afspejler den ensidige kønsrepræsentation i løbet af de seneste 10 år, hvor 49 ud af de i alt 50 nominerede har været mænd. Det skriver blandt andet BBC.

Det har fået flere til hylde Issa Rae samt markere deres utilfredshed over nomineringerne på sociale medier.

På Twitter kalder forfatter og aktivist Scarlett Curtis det for »årets indtil videre mest ikoniske øjeblik«, mens filmkritiker hos Los Angeles Times Kimber Myers skriver, at »vi er alle Issa Rae«, for at understrege sin sympati over for udtalelsen.

Den amerikanske manuskriptforfatter Jenelle Riley kalder det nedslående, at filmene ’The Farewell’ og ’Hustlers’, der begge er skrevet og instrueret af kvinder, ifølge hende er blevet udelukket som mulige Oscar-kandidater.

Den amerikanske skuespiller Anthony Revolori skriver på Twitter, at han normalt plejer at støtte beslutningerne bag Oscar-nomineringerne, men at manglen på kvindelige nominerede i år er »intet mindre end en skuffelse« med årets produktioner in mente.

Flere nævner, at kvindelige instruktører som især Greta Gerwig (’Little Women’), men også Lulu Wang (’The Farewell’) og Marielle Heller (’A Beautiful Day in the Neighborhood’) burde have været i spil.

Nødvendigt med forandring

Det er ifølge nyhedsbureauet AP 87. gang ud af 92 mulige, at der ingen kvinder er at finde i kategorien bedste instruktør.

»Nu har vi balladen igen. Der har aldrig været flere kvindelige instruktører end i år, og alligevel får de ikke mulighed for at blive hyldet for deres kunnen af de kulturelle institutioner«, siger direktør Stacy Smith fra tænketanken USC Annenberg Inclusion Initiative, der undersøger diversitet og inklusion i underholdningsbranchen, ifølge AP.

Hun mener på ingen måde, at udvælgelseskriterierne for at blive nomineret er objektive eller baseret på den enkelte instruktørs meritter. I hendes optik beror de derimod på et forældet og traditionelt maskulint syn, i forhold til hvad det vil sige at lede en filmproduktion blandt flere af Oscar-akademiets medlemmer, der står for nomineringerne.

»Der er nødt til at ske ændringer i den stereotype opfattelse af, hvem der kan være en leder. Ellers kommer der aldrig til at ske ændringer på det her område«.

Derudover refererer hun til international forskning, der peger på, at folk som oftest tilskriver det kønsneutrale ’direktør’ en maskulin værdi. Det samme gør sig gældende for ’instruktør’, hvilket ifølge Stacy Smith antyder, at kvinder ikke anset som mulige kandidater til at kunne bestyrer topposter.

Annonce

Hvad med Jennifer Lopez?

Chefen for mediet Varietys afdeling i New York, Ramin Setoodeh, skriver i en klumme, at han efter mandagens afsløring af Oscar-nomineringerne følte, at han »sad fast i fortiden«. Han mener, at Oscar-akademiet forspildte sin chance for at hylde dem, der i hans optik fortjener hyldesten – men også chancen for at skrive historie.

Han mener, at skuespilleren Awkwafina, med det borgerlige navn Nora Lum, burde være blevet nomineret for sin skuespilpræstation i ’The Farewell’. I så fald var hun blevet den første asiatiskamerikaner nogensinde til at få en Oscar-nominering.

Derudover havde han gerne set, at Greta Gerwig var blevet nomineret i kategorien bedste instruktør for ’Little Women’. Hun blev nomineret i 2018 for ’Lady Bird’, og var hun blevet nomineret i år, havde hun været den første kvinde til at blive nomineret i den kategori mere end én gang – og som den blot femte kvindelige instruktør nogensinde.

Den største torn i øjet er for ham at se, at Jennifer Lopez ikke blev nomineret for sin rolle i ’Hustlers’.

»Komiteen synes dermed at sige, at de var ligeglade med, at ’Hustlers’ var en kæmpesucces, og at Lopez har begået sin bedste skuespilpræstation i karrieren«, skriver han.

Kampen er ikke overstået

Rebecca Goldman, som er vicedirektør i bevægelsen Time’s Up, der modarbejder sexchikane og andre former for diskrimination i underholdningsbranchen i Hollywood, har ifølge AP sagt, at hun og hendes kollegaer har i sinde at kæmpe for forandring.

Hun siger, at Time’s Ups eksistensberettigelse netop er at sikre, at kvinder får de samme rettigheder og den samme anerkendelse som mænd: »Og vi bliver ved med at kæmpe, indtil til de får netop det«.

Over hele linjen blev i alt 62 kvinder nomineret, hvilket svarer til omkring en tredjedel af de nominerede kandidater.

Kun én farvet person er blandt de fire forskellige nomineringer, der hylder skuespilpræstationer, britiske Cynthia Erivo for rollen i ’Harriet’. Et billede, der i 2015 skabte hashtagget #OscarSoWhite, eftersom der kun var hvide personer blandt de nominerede. Det samme gjorde sig gældende året efter. Og det havde ikke været tilfældet siden 1998.

Siden 2015 er der sket en stigning fra 8 til 16 procent i antallet af farvede personer blandt de nominerede, mens der er sket en stigning fra 25 til 32 procent blandt antallet af kvindelige nominerede.

Det store Oscar-show, der er det 92. af sin slags, afholdes 9. februar og finder sted på Dolby Theatre i Hollywood, Los Angeles, Californien.

For andet år i træk vil der ikke være nogen vært ved showet.

Læs mere:

Thomas Thorhauge

Notater om nysgerrigheden (og nysgerrighedens betingelser)

Thomas Thorhauge

Film skal efterlade dig stakåndet. Ekstatisk. Flyvende.

Thomas Thorhauge

Ruben Östlund og Janus Metz i filmsamtale:  Krig, terror, medier og mænd (Udramatiske udsagn om en højdramatisk tid)

Thomas Thorhauge

Dokumentarismens grænser og metoder

Thomas Thorhauge

Portrætter af mod og moderne liv

Thomas Thorhauge

Er der et rumvæsen til stede?

Thomas Thorhauge

Virkelighed er virkelighed er virkelighed. Er fiktion

Thomas Thorhauge

Til døden, med håb om forløsning

Thomas Thorhauge

»Lige der mellem fortiden og fremtiden«

Thomas Thorhauge

»En syvårig kan taste navnet på en tilfældig pornoskuespiller og se mangedobbelt penetrering«

Thomas Thorhauge

Gysmesteren siger det: Børns empati er i frit fald

Da Schrader mødte Bresson:   »Man har vænnet publikum til film, hvor man viser alt. Det er frygteligt. Hvis jeg ikke kan få folk til at gætte, hvis jeg er tvunget til at vise alt, er jeg ikke interesseret i at arbejde«

Thomas Thorhauge

Mester-dokumentarister i samtale:  Jeg har et skema for alle de film, jeg vil lave i mit liv. ’Kapitalen’ bliver min sidste

Filminstruktør Tobias Lindholm forføres af May el-Toukhys nye film:   I ’Dronningen’ hepper jeg i lang tid på, at Trine gør det, hun gør. Lige indtil hun gør det

Hjernerne bag 'Arvingerne' og 'Herrens veje' i samtale:   »Pludselig opdagede jeg, at mange af mine fortællinger kommer ud fra totalt undertrykt raseri. Sådan noget helt tungt, mørkt noget«

'Sex and the City'-stjerne møder dronningen af arthouse-film:  Vi gider ikke bare spille nogens mor!!

Instruktør bag Jackson-dokumentar:   Seksuelt misbrug af børn udført som grooming føles ikke som voldtægt. Grooming føles som kærlighed

Samtale om selvmord:  »Livet bliver aldrig perfekt. Man får ikke 12 hver dag, og vi skal finde nogle værktøjer, så vi kan leve med, at nogle gange har man det skidt«

Oscarvinder i samtale med sit store idol:   »Den måde, du strukturerer dine film på, virker meget provokerende på mig«

Dans i film:  Solodansen skaber et sjældent intimt rum i filmkunsten

Amalie Langballe:   Katte på film repræsenterer det fremmede, det frie og det farlige

Mads Mikkelsen om stranden i film:  Her findes den utopiske frihed

Peter Schepelern om trapper på film:  Skal du op eller ned? Leve eller dø?

Psyko­ananalytiker Tine Byrckel:   Næsten ingen, jeg kender, har set Lars von Triers klitorisscene

Eva Tind om adoption på film:   Barnet bliver ikke givet væk i kærlighed, men i modstand

Regn i film:  Den største kliché har en lang og kompleks historie

Kvindens begærlige blik:  Nu kigger kvinderne tilbage

Filmskaber Sebastian Cordes:  Nogle gange kan ventetid på film være nerve­pirrende og elektrificerende

Lars Movin om farver på film:   Filmisk alliance udløste usædvanlig teknik, som gav begrebet farvefilm en ny betydning

Migranter i film:  De afrikanske instruktører viser os migranternes historie fra deres egen synsvinkel

Essay:   Vinden er film­kunstens poetiske urkraft

Essay:  Det foruroligende hotel

Når mænd går på toilettet i film, er der en mening med det:   Mænd afslører deres sande jeg, når de vises med bukserne om anklerne

Bondeknold og filmstjerne:  Kartoflen er forbløffende udtryksfuld i film

Essay:  Tårer på film betyder kontroltab og spildte muligheder

På film er et hul ikke bare et hul:  Laura Palmers mor fjerner sit ansigt og viser et uudgrundeligt hul

Farvel til voldtægt som narrativ narko:   Fortællingerne om overgreb har ændret sig i tv-serier efter MeToo

»Jeg lever mit liv en kvart mil ad gangen«:   Denne vanvittige acceleration er det ultimative udtryk på film for vores forsøg på at opnå frihed

Maria Månson:   Jeg har set forskruede scener med slemme børn på film, der har fået mig til at kigge mine egne poder dybt i øjnene

Peter Ole Pedersen om øjne på film:  De stirrer på os, hypnotiserer os og afslører vores inderste hemmeligheder

Frit fald: Kubrick, Trier, Tarkovsky – alle de store kunstnere kæmper med tyngdekraften

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts