Det var året efter ’the slap’, året efter at Will Smith under oscarshowet rejste sig fra sit sæde og stak komikeren Chris Rock en syngende lussing og nedværdigede både sig selv og hele showet, der er i seertalsmæssig krise og, ligesom biograferne og filmkunsten, kæmper for at bevare den kulturelle stormagtsstatus, der tidligere føltes så naturlig.
Jeg sad flere gange og klaskede mig selv på kinderne af ren kedsomhed over årets defensive show med værten Jimmy Kimmel, der virkede som en selvovervurderende onkel uden talent, der indleder sit umulige job som toastmaster ved en konfirmationsfest stemningsladet med sidste års familieskandaler.



























