0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
David Lee/Netflix
Foto: David Lee/Netflix

Viola Davis (tv.) og Chadwick Boseman spiller hovedrollerne i Netflix-filmen 'Ma Rainey's Black Bottom' og var begge nomineret til en Oscar. Ingen af dem vandt dog, og især forbigåelsen af afdøde Boseman var en overraskelse.

Netflix og co. tjener ingen penge på at vinde en Oscar. Men hvorfor bruger de så alligevel millioner på at få fingre i en?

Efter 10 års kamp for at vinde akademiets gunst har Netflix nu indtaget førstepladsen i kampen om de guldbelagte oscarstatuetter, selv om hverken ’Ma Rainey’s Black Bottom’ eller ’Mank’ løb med nogen af de store priser. Årets prisuddeling viste, at guldfeberen raser i streamingverdenen, men hvordan slår man mønt af en guldstatuette, som har ringe værdi i kundernes øjne? Politiken har analyseret tallene for at give svarene.

FOR ABONNENTER

Biograferne er lukkede og premiererne udskudt. Bedre betingelser for oscarsucces får streamingtjenesterne næppe igen. Der stod da også Netflix, Amazon Prime, Hulu, HBO, Disney+ eller Apple TV+ bag halvdelen af alle nominerede, inden statuetterne skulle fordeles natten til mandag. Netflix kunne faktisk have taget sejren i alle kategorier på nær to (bedste internationale film og bedste kortfilm).

Sådan gik det – trods alt – ikke. Men streamingtjenesterne med Netflix i spidsen blev alligevel de store vindere. 60 nomineringer blev vekslet til 11 statuetter – og så har vi ikke engang regnet statuetterne til ’Nomadland’ med. Filmen, der både vandt for bedste film, bedste instruktør og bedste kvindelige hovedrolle havde faktisk amerikansk premiere på Hulu og i biograferne samtidig, selv om den ikke fra begyndelsen var tiltænkt et liv på en streamingplatform.

Selv om streamingtjenesterne er begunstiget af, at coronaen har holdt Hollywood og de store filmstudier i et jerngreb, er årets himmelflugt også kulminationen på en årelang kamp for at vinde akademiets gunst. Siden Netflix som den første streamingtjeneste blev nomineret i 2014 med dokumentarfilmen ’The Square’, og Amazon som den første streamingtjeneste vandt en statuette i 2017 for ’Manchester by the Sea’ har streamingtjenesterne købt sig til biografpremierer og promoveringskampagner, side om side med traditionelle studier som Universal og Warner Bros. for at få deres film anerkendt af det ’gamle’ Hollywood. Nok er gallapremierer og særvisninger for gamle mænd uden abonnementer, men streaminggiganterne abonnerer tilsyneladende selv stadig på forestillingen om, at Oscar er værd at kæmpe om.

Spørgsmålet er så, hvad en statuette er værd, og om den er værd at kæmpe for. Svarene på de spørgsmål kan selvfølgelig ikke kun findes i en simpel økonomisk kalkule. Alligevel taler man om et såkaldt Oscar bump – et rygstød i form af stigende billetindtægter, højere priser for visningslicenser med videre. ’Green Book’ tjente knap 100 millioner kroner ekstra som følge af sejren i bedste film-kategorien i 2019, ligesom billetsalget mere end fordoblede, efter ’Parasite’ tog prisen i 2020. For en sydkoreansk film med et budget på 100 millioner kroner (en 10.-del af budgettet for ’Titanic’) er en Oscar derfor adgangsbilletten til et internationalt publikum og en vinderkupon for de investorer, der indkasserer afkast på investeringen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce