0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

The Witcher: Lidt 'Ivanhoe' og blød porno på Netflix burde være et sikker hit, men de fæle dialoger skæmmer

Lidt ’Ivanhoe’ og porno kunne godt lyde som opskriften på det næste store fantasystreaming efter ’Game of Thrones’, men trods millioner af dollars i production value skuffer ’The Witcher’ fælt med sine dårlige dialoger.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Netflix
Foto: Netflix

Henry Cavill spiller hovedrollen som Geralt af Rivia, der er en witcher - en mutant med overmenneskelige krafter.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Drager og dæmoner blandet med ’Ivanhoe’ og lidt blød porno. Det er ikke bare opskriften på fantasy, jeg kan lide, men siden ’Ringenes herre’ og ’Game of Thrones’ også den opskrift, store medieselskaber forsøger at perfektionere, så netop de scorer alle de milliarder af kroner, kulturforbrugere verden over sidder klar til at kaste efter noget, der bare smager lidt af den ægte fantasyvare.

Netflix har angiveligt smidt 80 millioner dollars efter Lauren Schmidt Hissrichs cirka 8 timer lange første sæson af ’The Witcher’, og som al anden fantasyheroin for os fantasyjunkies er dette også et så afhængighedsskabende produkt, at jeg på grund af et kvart vellykket 8. afsnit allerede hungrer efter næste sæson. Det er derfor, det er så ærgerligt, at det er nærmest grotesk ringe som værk betragtet.

Det er, uden held, før forsøgt at filmatisere den polske forfatter Andrzej Sapkowskis otte bøger om livet på Kontinentet, der for den udenforstående bedst forklares som et Tolkien-univers, men med mere magi og endnu flere monstre og sære sagnvæsener. Men denne gang har man Netflix-millionerne og en global fantasystreamingbølge i ryggen – og selveste Superman-skuespilleren Henry Cavill i hovedrollen. Han har smidt superheltekappen og fægter i stedet rundt som monsterjægeren Geralt af Rivia med gule øjne og et gyseligt kridhvidt langt hår, der ville få de fleste rockbands fra 80’erne til at græde af misundelse og alle andre til at spørge: Hvorfor?

Svaret er, at Geralt af Rivia er en witcher – et barn udsat for magi og strenge prøvelser, som kun 3 ud af 10 overlever, hvorefter de trænes og sendes ud i verden som mutanter. Hurtigere, stærkere og med en puls fire gange langsommere end normale mennesker. Ude i denne verden går muskelbundtet Geralt rundt og sælger sit sværd til dem, der vil have slået onde monstre ihjel. For selv om han lader, som om han ingen følelser har, er vi ikke i tvivl om, at han bag den pessimistiske, uengagerede facon er en af de få gode mænd i en mest af alt ond verden, hvor konger og magikere gør det uhyggeligt at leve.

Og nogle afsnit inde forstår man, at Skæbnen (som alle taler om som en guddom) nok skal bringe Geralt i kontakt med historiens to andre heltinder, den pukkelryggede, barmfagre troldkvinde Yennefer og den unge prinsesse Ciri og ind i den store kamp mellem godt og ondt, selv om det er vanskeligt hele tiden at gennemskue, hvem der vil henholdsvis det gode og det onde.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Mads Nissen

Christina Rosendahl vender altid tilbage til samme scene, inden hun går i gang med en ny film:   »Det varer 12 minutter, og det er den fedeste sekvens i filmhistorien«

Ulysse del Drago

Dansk instruktør:  Jeg skal ikke lyde som en helgen – men vi bør boykotte Netflix

Stine Heilmann

Mikala Krogh om instruktøren bag hendes favorit­dokumentar: »Der er få af hans film, der ikke er fuldstændigt fremragende«

Oscarnomineret dokumentar fik Eva Mulvad til at tabe kæben:   »Historier med den kraft og enkelthed kommer der måske en eller to af hvert 10. år«

LARS SKREE

Britisk filmstuderende elsker oscarnomineret dansk dokumentar: »Jeg følte, jeg var vidne til noget særligt«

Martin Lehmann

Bodilvinder om dansk dokumentar­film: »Vi kan sige, vi er førende i verden«

Michella Bredahl

Særligt én scene i dokumentar om gadebørn i Seattle har påvirket Eva Marie Rødbro:  »Jeg kan næsten ikke tænke på det uden at græde«

Miriam Dalsgaard

Sun Hee Engelstoft følte sig medskyldig i Amy Winehouses død, da hun så dokumentaren om hende

Peter Hove Olesen

Sidste års vindere på CPH:DOX foretrækker dokumentarer, der sætter gang i publikums tanker:   »Da jeg så den første gang, følte jeg, at jeg var ved at blive kvalt bagefter«

Finn Frandsen

Mads Brügger udpeger sine yndlings­dokumentarer:   »Det er en film, der til fulde demonstrerer dokumentarfilmens styrke og betydning som genre«