Der er en fortættet og næsten magisk stemning i den delvist danskproducerede colombianske film ’Monos’, men mystikken og magien tynder lidt ud undervejs.
Den brasilianske instruktør Alejandro Landes borer sig dybt ind i den særlige colombianske filmmystik i ’Monos’, mens man samtidig fornemmer forbindelser tilbage til den brasilianske cinema novo-tradition for at fortælle revolutionære kulturlegender.
Det giver tilsammen ’Monos’ en umiddelbart overrumplende aura af noget uforklarligt og uventet, som i begyndelsen får filmen til at fremstå mere slående original, end den i længden helt kan leve op til.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
