Hvad sker der, hvis man sender fem hold på hver to personer af sted i et ræs mod Singapore uden mobiltelefoner, uden mulighed for at tage et fly og uden andet end godt 20.000 kroner på lommen?
Man får noget rigtig godt tv, minsandten.
Hver uge har ’Først til verdens ende’ samlet mere end en halv million danskere foran fjernsynet. Men hvorfor er TV 2-programmet om en håndfuld mennesker, der sidder og kukkelurer i et overfyldt bumletog gennem Usbekistan, så populært? Og kan vi lære noget af det, spørger Sebastian Wittrock i dette portræt af programmet.
