0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ærkerival overtager Netflix-stjernes tigerpark

En domstol overdrager tigerpark, som var ejet af Joe Exotic, til konkurrenten Carole Baskin.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Netflix US/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Netflix US/AFP/Ritzau Scanpix

Joseph Maldonado-Passage, der er bedre kendt som Joe Exotic, må konstatere, at hans absolutte ærkefjende har taget endnu et stik i den lange krig mellem parterne.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er blevet skrevet et nyt kapitel i konflikten mellem de to amerikanske tigerpark-ejere Carole Baskin og Joseph Maldonado-Passage, der er bedre kendt som Joe Exotic eller ’Tiger King’ i Netflix-serien af samme navn.

En føderal domstol har afgjort, at Carole Baskin skal overtage den tigerpark, som Joe Exotic har ejet.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Netflix-serien ’Tiger King’, som fik premiere på streamingtjenesten 20. marts i år, er blevet ekstrem populær verden over.

Serien skildrer Joe Exotics liv som ejer af en privat zoologisk have - primært med vilde, store katte - i den amerikanske delstat Oklahoma.

Undervejs i serien ruller flere og flere beskyldninger ind mod Joe Exotic om blandt andet dyremishandling fra hans ærkerival Carole Baskin.

Og nu har en domstol afgjort, at Carole Baskin skal overtage tigerparken som et led i en sag om krænkelse af Carole Baskins varemærke.

Ifølge mediet Court House News har Joe Exotic tilbage i 2011 overført sine ejendele til sin mor, Shirley Schreibvogel. Det var for at holde dem væk fra kreditorer i det tilfælde, at Carole Baskin skulle vinde en retssag mod ham.

Det skal moren efterfølgende have indrømmet under vidneafhøring i sagen, skriver dpa.

Den føderale domstol i Oklahoma har desuden afgjort, at flere biler og ejendomme på tigerparkens grund også skal gå til Carole Baskin.

Den nuværende ejer af parken, Jeff Lowe, er blevet beordret til at forlade grunden inden for 120 dage.

I 2019 blev Joe Exotic idømt 22 års fængsel for at have planlagt og betalt et lejemord på Carole Baskin.

Samtidig blev han kendt skyldig i at have forfalsket papirer og overtræde en lov om beskyttelse af truede dyrearter.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde i april, at han overvejede en benådning af Joe Exotic.

ritzau

Læs mere: