Såvel den viltre og skæve som den helt traditionelle filmformidling skrevet på dansk har svære markedsøkonomiske kår. Heldigvis udkommer der af og til stadig biografiske og filmhistoriske værker skrevet på lidenskab og viljestyrke. Men rig bliver man ikke af skrive bøger om film på dansk.
Danmark repræsenterer et alt for lille sprogområde, men vi har heller ikke samme tradition for den letlæselige, men fagtunge formidling, som man for eksempel har i USA. Et land, der ikke er tynget af det europæiske akademiske paradigme: at store pointer skal forklares i knudret og elitært sprog. En praksis som kort og godt kan få en til at tænke, om der virkeligheden kun kommer varm luft ud af de store retoriske vingeslag.
