Den 15-årige Kris MacFarlane blev overfaldet, kun 10 minutter efter at hendes forældre var gået hjemmefra. Hun var alene i huset, havde en pizza i ovnen og sad og spillede klaver, da manden, der blev kendt som The East Area Rapist, pludselig stod bag hende med en kniv mod hendes hals. »Hvis du siger noget eller bevæger dig, stikker jeg kniven hele vejen ind og forsvinder i nattens mørke«.
Hans ofre hørte ham ofte klynke og græde efter voldtægterne, som havde det med at trække ud, fordi han holdt pauser, hvor han gik ud og tog sig en øl i køleskabet eller spiste det meste af julekalkunen, som det var tilfældet hos et ægtepar, som han skød, da manden kæmpede imod. På natbordet i mandens side af sengen lå en bog om at være mere assertiv.


























