Oscar-showet i 2021 finder sted i april i stedet for februar, fordi coronakrisen har påvirket filmbranchen.

Coronavirus skubber næste års oscaruddeling to måneder

Foto: Shannon Stapleton/Ritzau Scanpix
Foto: Shannon Stapleton/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Filmstjernerne må væbne sig med tålmodighed for at finde ud af, om de har været dygtige nok til at modtage en Oscar.

Næste års oscaruddeling er blevet udskudt med to måneder på grund af coronasituationen. Det oplyser arrangørerne i en erklæring, skriver Reuters.

Uddelingen af de eftertragtede oscarstatuetter kommer derfor til at ske 25. april 2021 i stedet for i februar. Oscar-showet skulle oprindeligt have fundet sted 28. februar.

Coronapandemien har lukket biografer over hele verden og betydet, at mange filmproduktioner er gået i stå.

Derfor er datoen for, hvornår film skal være udgivet for at komme i betragtning til en Oscar, også blevet rykket, skriver AFP.

Datoen er rykket fra 31. december 2020 til 28. februar 2021.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her