Et brag lyder, bygningen ryster, og støv fylder gangene. En mor løber rundt. Hun har et kamera i hånden, der er tændt hele tiden. Hun filmer alt. Men kameraet hænger ufokuseret i hoftehøjde lige nu, for hun kan ikke finde sin datter. Sit spædbarn, navngivet Sama, der betyder himlen, for at tage den syriske himmel tilbage fra de russiske krigsfly, fra bomberne, der falder, som de gør over Aleppo.
Det er den økonomistuderende Waad al-Kateab, der filmer. Det er hende, der er borgerjournalist –og nybagt mor til Sama, der drikker af en sutteflaske i et mørkt rum, og vi hører en lettelse i følelsesmæssigt lydniveau med bomben, der sprang, da moren finder sit barn. En ven laver sjov og taler for Sama, der ikke er gammel nok til at tale: »Hun siger: ’Mor, hvorfor har du født mig, der har kun været krig, siden jeg blev født’«.
