0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Brutal dokumentar: Med kamera og babysele til kamp mod bomberne over Aleppo

Børn fødes. Børn dør. ’Til Sama’, Waad al-Kateabs oscarnominerede filmessay til hendes datter, er brutal i sine billeder og tilsvarende insisterende i sit håb for Syrien og sit krav om en mening med det hele.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kilde: ØST FOR PARADIS

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Et brag lyder, bygningen ryster, og støv fylder gangene. En mor løber rundt. Hun har et kamera i hånden, der er tændt hele tiden. Hun filmer alt. Men kameraet hænger ufokuseret i hoftehøjde lige nu, for hun kan ikke finde sin datter. Sit spædbarn, navngivet Sama, der betyder himlen, for at tage den syriske himmel tilbage fra de russiske krigsfly, fra bomberne, der falder, som de gør over Aleppo.

Det er den økonomistuderende Waad al-Kateab, der filmer. Det er hende, der er borgerjournalist –og nybagt mor til Sama, der drikker af en sutteflaske i et mørkt rum, og vi hører en lettelse i følelsesmæssigt lydniveau med bomben, der sprang, da moren finder sit barn. En ven laver sjov og taler for Sama, der ikke er gammel nok til at tale: »Hun siger: ’Mor, hvorfor har du født mig, der har kun været krig, siden jeg blev født’«.

Det er sagt med galgenhumor, men det rammer hele Waad al-Kateabs oscarnominerede dokumentarfilm ’Til Sama’ ind, der er filmet over fem år fra protesternes begyndelse til familien blandt de sidste flygter ud af det østlige Aleppo i 2016.

Waad al-Kateab var del af studenterprotesterne i Syrien mod Bashar al-Assad – sammen med sine venner, blandt andet den medicinstuderende Hamza, som hun bliver gift med og får barn med midt i det hele. Og hun finder mening og mod ved at dokumentere alt og få det ud til verden – og nu senere i samarbejde med Edward Watts klippet til som en essayfilm til datteren. Som en form for undskyldning for at give liv midt i en ond verden med mord og giftgas, men også som en forklaring på håbet om et frit Syrien, hvor man kan få lov at stifte familie og elske sine børn uden at skulle løbe rædselsslagen rundt og lede efter dem, mens døden falder fra himlen.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Mads Nissen

Christina Rosendahl vender altid tilbage til samme scene, inden hun går i gang med en ny film:   »Det varer 12 minutter, og det er den fedeste sekvens i filmhistorien«

Ulysse del Drago

Dansk instruktør:  Jeg skal ikke lyde som en helgen – men vi bør boykotte Netflix

Stine Heilmann

Mikala Krogh om instruktøren bag hendes favorit­dokumentar: »Der er få af hans film, der ikke er fuldstændigt fremragende«

Oscarnomineret dokumentar fik Eva Mulvad til at tabe kæben:   »Historier med den kraft og enkelthed kommer der måske en eller to af hvert 10. år«

LARS SKREE

Britisk filmstuderende elsker oscarnomineret dansk dokumentar: »Jeg følte, jeg var vidne til noget særligt«

Martin Lehmann

Bodilvinder om dansk dokumentar­film: »Vi kan sige, vi er førende i verden«

Michella Bredahl

Særligt én scene i dokumentar om gadebørn i Seattle har påvirket Eva Marie Rødbro:  »Jeg kan næsten ikke tænke på det uden at græde«

Miriam Dalsgaard

Sun Hee Engelstoft følte sig medskyldig i Amy Winehouses død, da hun så dokumentaren om hende

Peter Hove Olesen

Sidste års vindere på CPH:DOX foretrækker dokumentarer, der sætter gang i publikums tanker:   »Da jeg så den første gang, følte jeg, at jeg var ved at blive kvalt bagefter«

Finn Frandsen

Mads Brügger udpeger sine yndlings­dokumentarer:   »Det er en film, der til fulde demonstrerer dokumentarfilmens styrke og betydning som genre«