Et stykke inde i Thomas Vinterbergs komedie ’Druk’ var jeg lettet over, at den ikke var så pjattet som frygtet. Historien om fire venner, der forsøger at drikke midtvejskrisen væk med en filosofisk drukleg, lyder ellers som oplægget til en klassisk dansk folkekomedie. Men humoren lægger lavmælt ud som en lun understrøm i en kærlig og solidarisk udforskning af mænd i 40’erne og deres lykkeløse liv med kone, børn og fast arbejde.
Vi er ellers vant til at se manden i midtvejskrise som en ynkelig figur, der forsøger at løse dybe problemer med lette løsninger. Når han lader hustru og børn i stikken for at fræse væk fra rutinen i en sportsvogn med en liderlig studine på passagersædet, er han et oplagt emne til at udskamme i medier og debatindlæg.



























