Et stykke inde i Thomas Vinterbergs komedie ’Druk’ var jeg lettet over, at den ikke var så pjattet som frygtet. Historien om fire venner, der forsøger at drikke midtvejskrisen væk med en filosofisk drukleg, lyder ellers som oplægget til en klassisk dansk folkekomedie. Men humoren lægger lavmælt ud som en lun understrøm i en kærlig og solidarisk udforskning af mænd i 40’erne og deres lykkeløse liv med kone, børn og fast arbejde.
Vi er ellers vant til at se manden i midtvejskrise som en ynkelig figur, der forsøger at løse dybe problemer med lette løsninger. Når han lader hustru og børn i stikken for at fræse væk fra rutinen i en sportsvogn med en liderlig studine på passagersædet, er han et oplagt emne til at udskamme i medier og debatindlæg.
Også i dansk film optræder han oftest i sædekomediens latterliggørende formel, der ikke tager krisen alvorligt som den eksistentielle tilstand, den rent faktisk føles som for manden i midten.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
