2 dage tilbage: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Alt er vidunderligt gennemtænkt i den tyske tv-serie med mystiske mord, fremvoksende nazisme og et miljø, der på én gang er både lurvet og glamourøst. ’Babylon Berlin’ er både mørk, morsom, melankolsk og manende, skriver Henrik Palle.

5 hjerter til 'Babylon Berlin': En stor og fræk fest med indbygget undergang

Hovedpersonen Charlotte Ritter (Liv Lisa Fries) går i lag med Vera Lohmann (Caro Cult) i en vidunderlig scene fra en natklub. Foto: Foto: DR/Beta Film GmbH & Co.
Hovedpersonen Charlotte Ritter (Liv Lisa Fries) går i lag med Vera Lohmann (Caro Cult) i en vidunderlig scene fra en natklub. Foto: Foto: DR/Beta Film GmbH & Co.

Hvis man injicerer en husmus med en gravid kvindes morgenurin, vil den få ægløsning inden fem dage. Det opdagede de tyske gynækologer Selmar Aschheim og Bernhard Zondek i 1927, hvormed verdenshistoriens første videnskabeligt udviklede graviditetstest var en realitet.

Og det spiller faktisk en rolle i tredje sæson af Tom Tykwers blændende flotte serieficering af Volker Kutschers noir-serie fra Weimarrepublikkens Berlin i de såkaldte brølende 20’ere. For Helga Rath, der bor sammen med antihelten og seriens mandlige hovedperson, Gereon Rath, er muligvis i omstændigheder, selv om hun ikke burde være det, fordi hun jo er gift med Raths forsvundne bror. Hvilket er en af de mange handlingstråde, der spinder os ind i det nedrigt indbydende mentale net, som er ’Babylon Berlin’. Spændende, javist. Men sandelig også lærerigt, fordi Helgas læge faktisk forklarer hende, hvad det går ud på med Aschheim-Zondek-testen, som den blev døbt. Og hun har efterfølgende lidt ondt af musene i deres terrarium, hvor de uvidende om den snarlige død på laboratoriets operationsbord til gnavere vimser ubekymret rundt i deres trædemøller. Som et billede på menneskene, der også alle er underlagt noget større, farligere og mere ildevarslende end dagliglivets trummerum.

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her