Der er så meget ondskab i storfilmen om en jødisk drengs overlevelsesrejse under Anden Verdenskrig, at man må spørge sig selv, om det er sadisme pakket ind som kunst.

Der lød spredte fnis, da et dyr, der lignede en mink, tonede frem i åbningsscenen. Men så gik det sort-hvide rædselskartotek af en film i gang

Lyt til artiklen

Der blev fniset lidt i biografen til pressevisningen, da den indledende lyd af en, der løber med højlydt panik i vejrtrækningen, blev matchet med billederne. For det første, man ser i ’The Painted Bird’, er en dreng, der løber gennem en skov med et dyr under armen, og det dyr ligner grangiveligt en mink.

Men ellers er der virkelig ikke noget at grine af i Václav Marhouls rædselskartotek af en film, og hurtigt må det danske samtidsinspirerede ’tøhø’ vige for historiens grusomheder, der formidles i sort-hvide voldsgrotesker.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her