Man skal lige vænne sig til, at Nicole Kidman er så strammet af Botox, som hun er. Det gjorde jeg aldrig i løbet af de fem af i alt seks afsnit af miniserien ’The Undoing’, som pressen har fået adgang til. Det er ærgerligt, for et sted inde bag et udtryk støbt i kevlar fornemmer man en skuespiller med skarp sans for de følelsesudsving, hendes rolle Grace kastes ud i i dette smukt snedkererede mordmysterium i Manhattans overklasse.
Kidmans blik brænder gennem masken, sådan som det gjorde i hendes lignende rolle i ’Big Little Lies’, hvor hun også spillede over for et dumt svin af en mand som den opofrende hustru på randen af et vulkanudbrud. Det sitrer og gnistrer i de øjne det ene øjeblik, inden de det næste oversvømmes af sorg efter nye chokerende oplysninger om den mand, hun troede at kende ind til knoglerne. Men aldrig, så der tudes telenovela ud over skærmen. Det er med stoisk statur, at hun lader en enkelt tåre trille ned ad kinden, inden en lillefinger tørrer den væk med en florlet femininitet i bevægelsen.
Derfor ligner hun det helt rigtige cast til Susanne Biers instruktion, der rutineret og elegant dirigerer stjerneskuespillerne gennem den klassiske krimigenre og får noget lækkert Hollywood-cinematografisk frem på tv-skærmen. Ligesom hun gjorde det i miniserien ’The Night Manager’, uden at man dog her kommer på højde med dens kompleksitet i plot og karakterer. ’The Undoing’ er mere ligefrem i sit greb om den traditionelle overklassekrimi, hvor kønsrollerne er frosset fast i reklamesmukke menneskers elegance, der tjener så godt som facade for mørke morderiske drifter.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
