Kan man vende synet på klimakrisen på 1 time og 36 minutter? Kan man stoppe systematisk økonomisk svindel med et vidnesbyrd på bånd? Kan en film få en drabsdømt frikendt? Kort sagt: Hvad kan de dokumentarfilm, der årligt bliver produceret i massevis, forandre?
Spørgsmålet blev aktuelt i denne uge, efter det kom frem, at FN har indkaldt Ulrich Larsen til et møde. Larsen er den mand, der i Mads Brüggers nye dokumentarserie ’Muldvarpen’ infiltrerer nordkoreansk våbenhandel og afslører forsøg på at bryde FN-sanktioner.
FN vil vide mere om det forretningseventyr på en ø i Uganda, hvor nordkoreanerne planlagde at ekspropriere den lokale befolkning og bygge en våbenfabrik under dække af et ferieresort. Sådan en fabrik svarer med tanke på de massive FN-sanktioner mod Nordkorea nogenlunde til, at fodboldspilleren stikker sit røde kort i lommen og løber ind på banen igen.
Vi ved ikke, hvad ’Muldvarpen’ fører til. Til gengæld kan erfaringerne fra årtiers danske og internationale dokumentarfilm fortælle os, om beviser, vidnesbyrd og indrømmelser på bånd kan veksles til ændringer ude i verden. Politiken har talt med fem fremtrædende navne fra dansk dokumentarfilm. Fem navne, der er nogenlunde enige om, at dokumentarfilm kan skabe forandringer. Især hvis de ikke gør sig håb om ligefrem at være samfundsomvæltende.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
