Film kan godt være interessante uden at være helt vellykkede; fængslende undervejs uden til syvende og sidst at være overbevisende. I dette tilfælde belyser allerede titlen noget af problemet: En social rejse fra at være underklasse og barn af en misbruger til at blive præmiejurist fra Yale, et af USA’s fornemste universiteter, lyder ikke umiddelbart som et emne for den ’bondeknoldens klagesang’, som titlen istemmer.
Vel snarere anledning til en glædeshymne, så meget des mere som det er ’bondeknolden’ selv, der er fortællerstemmen, og som altså i den grad har fået sit på det tørre.


























