0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Den danske skuespiller Rita Angela er død

Hun medvirkede blandt andet i ’Kunsten at græde i kor’ og ’Rejseholdet’. Rita Angela blev 87 år.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Privatfoto
Foto: Privatfoto
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skuespilleren Rita Angela, Hellerup, er død efter kort tids sygdom. Hun blev 87 år.

Rita Angela var født i København.

Som ung teaterspire læste hun hos skuespilleren Olaf Ussing, før hun fra 1951 og de følgende tre år blev uddannet på Aarhus Teaters elevskole. Debuten kom på Aarhus Teater i rollen som Gerda i H. C. Andersens ’Snedronningen’.

Derefter fulgte otte kunstnerisk givende år i ensemblet på Odense Teater, før hun rykkede til de københavnske scener, hvor man bl. a. kunne opleve hende på Det Ny Scala, Ungdommens Teater, Aveny Teatret, Folketeatret, Det Ny Teater og Det Danske Teater, hvor hun var tante Herta i ’Skærmydsler’.

Rita Angela, som var kendt som en festlig og hjertevarm kollega, spillede i et vidtfavnende repertoire i store, mindre og små teaterroller. Hun fandt vej til tv i bl. a. Leif Panduros ’En af dagene’ og ’Ka’ De li’ østers?’, Gustav Wieds ’Livsens ondskab’ og ’Sommer’.

Det blev også til en lang række filmroller i bl. a. ’Den ubetænksomme elsker’ og ’Lad isbjørnene danse’, ’Far til fire gi’r aldrig op’, ’Efter brylluppet’ og ’Kunsten at græde i kor’.

Hun spillede - til anmelderros - sammen med svenske Per Oscarsson i ’Manden bag døren’.

En periode fandt Rita Angela ikke de sceniske udfordringer tilstrækkelige, og hun arbejdede derfor som pædagogmedhjælper.

Hun fandt dog ud af, at der fortsat var roller at udfolde sig i, så hun vendte tilbage til skuespillergerningen bl. a. som farmoderen i opsætningen af ’Festen’ i Østre Gasværk. Og arbejdede i det hele taget til langt oppe i årene i især tv og filmverdenen. Hun kunne i den grad se tilbage på en varieret og ofte morsom tilværelse som skuespiller.

Rita Angela var gift med først skuespilleren Søren Elung-Jensen, med hvem hun har datteren Mille og sønnen Martin, og senere med den fynske gårdejer Villars Lohman Hansen.

Læs mere: