Lyt til artiklen
Med sit mosaiske billeddigt synes Rúnar Rúnarsson at søge en fællesfortælling i et islandsk samfund, hvor generationskløften mellem traditionel kultur og moderne livsførelse har ført til eksistentiel desorientering.
Der er afstand mellem mennesker, mellem gamle og unge, men også mellem unge elskende og forældre og børn, hvor særligt mobiltelefonen går igen som et instrument, der skader nærværet i privatsfære, samfund, kultur og natur.
