Jeg er ikke den store fan af Disneys projekt med at genindspille de gamle tegnefilm med talende dyr som topmoderne, live-action animationsdramaer. Hvorfor udskifte den ene form for antropomorfisme med en langt mindre charmerende en af slagsen?
Bedre mening giver det med en film som ’Mulan’, hvor persongalleriet består af realistisk optegnede mennesker. Den nye Disney-model giver langt bedre mening i film, som egentlig ikke er skabt i tegnefilmens ånd, men fordi man måtte ty til animation for at løse den ikke-realistiske opgave.



























