Jeg er ikke den store fan af Disneys projekt med at genindspille de gamle tegnefilm med talende dyr som topmoderne, live-action animationsdramaer. Hvorfor udskifte den ene form for antropomorfisme med en langt mindre charmerende en af slagsen?
Bedre mening giver det med en film som ’Mulan’, hvor persongalleriet består af realistisk optegnede mennesker. Den nye Disney-model giver langt bedre mening i film, som egentlig ikke er skabt i tegnefilmens ånd, men fordi man måtte ty til animation for at løse den ikke-realistiske opgave.
Situationen er en helt anden nu, hvor computeren har skabt et filmunivers, hvor virkelighed og animation, realisme og fantasme, ikke er til at skelne fra hinanden.
Da ’Mulan’ første gang så dagens lys i 1998, var situationen en anden. Det var, to år før Ang Lee lavede ’Tiger på spring, drage i skjul’, og fire år før Zhang Yimous ’Hero’. To film, som den nye udgave af ’Mulan’ paradoksalt nok kommer til at ligne et ekko af.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
