En teenagepige, Elle, forlader en fest i den lyse nordnorske nat. En dreng eller mand uden for billedet råber efter hende. »Hvor skal du hen, Elle? Din skide narrefisse. Du smutter altid. Tror du er så meget bedre end alle andre«.
På vej hjem langs en øde, sneklædt landevej hører hun en mobiltelefon brumme i vejkanten. Mobilen tilhører Sofie, en lokal teenager, som er forsvundet. Men politiet i Kautokeino tæt ved den finske grænse er ikke interesseret i Elles fund eller i så meget i det hele taget. Da de finder liget af Sofie i en campingvogn på en nærliggende campingplads, anholder de den første den bedste småkriminelle i området og klapper sig selv på ryggen.
Men alt ændrer sig, da kriminalpsykologen Maja Angell, der er ved at skrive sin disputats om seriemordere i London, får nys om mordet i hendes fødeby. Vi ser hende i en undervisningssituation på Kings College, hvor hun på formfuldendt overklasse-engelsk taler om, hvorfor seriemordere ofte får lov at gå under radaren, fordi de går efter ’soft targets’ – kvinder, som ofte er fattige, udstødte, outliers.
Her mere end antydes seriens kønstematiske skarpvinkling, da hun højtideligt docerer: »Mænd lytter kun til kvinder, når de har pligt til det – ikke hvis de ikke er nødt til det«. Hun mærker suget efter at løse det, hun mener bærer alle tegn på seriemord og et mørkere, uforklarligt sug efter at nærme sig sin egen klaustrofobisk, smertefulde lilleby-fortid.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
