»Lad den kvinde, mand, etc., der kan udføre arbejdet bedst muligt, få jobbet. Det plejer at blive det bedste resultat«, mener skuespilleren, der lægger dansk stemme til hovedrollen i ’Sjæl’.

Fik kritik for at lægge stemme til sort karakter: Nu forsvarer Nikolaj Lie Kaas sig

Hovedkarakteren i Disneys 'Sjæl' hedder Joe og er musikskolelærer med en drøm om at blive jazzmusiker. I den amerikanske udgave lægger Jamie Foxx stemme til Joe mens det i Danmark er Nikolaj Lie Kaas.  Foto: Pixar/Disney
Hovedkarakteren i Disneys 'Sjæl' hedder Joe og er musikskolelærer med en drøm om at blive jazzmusiker. I den amerikanske udgave lægger Jamie Foxx stemme til Joe mens det i Danmark er Nikolaj Lie Kaas. Foto: Pixar/Disney
Lyt til artiklen

Adspurgt i Berlingske har flere personer, blandt andre bestyrelsesmedlem i Afro Danish Collective, Asta Sekamane, kritiseret Disney for at lade skuespilleren Nikolaj Lie Kaas lægge stemme til hovedpersonen i virksomhedens nyeste animationsfilm, der på dansk hedder ’Sjæl’.

Filmens hovedperson, Joe, er sort. Nikolaj Lie Kaas er hvid.

Også adjunkt ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet, Mira C. Skadegård, der forsker i racisme og diskrimination, kritiserer i Berlingske beslutningen.

»Man ser så få mennesker med minoritetsbaggrund få store roller i danske film. Vi er kendt for at være håbløse på den front. Generelt er der en forventning om, at en ikkehvid skuespiller ikke er lige så kompetent«, siger hun.

Oscar-vinder kritiserer den amerikanske filmverden: Hvornår ser vi nogensinde en kyssescene mellem en sort kvinde og en hvid mand?

Det er på den baggrund, at Lie Kaas på Facebook nu forsvarer, at han har lagt stemme til karakteren.

»Min holdning mht. til hvilket som helst job er meget enkel. Lad den kvinde, mand, etc., der kan udføre arbejdet bedst muligt, få jobbet. Det plejer at blive det bedste resultat«, skriver han.

»Det var aldrig sket i USA«: Hvorfor lægger Nikolaj Lie Kaas stemme til sort hovedrolle?

I filmen er det ikke udelukkende hvide skuespillere, der lægger stemme til karaktererne. På rollelisten er også Remee, Melvin Kakooza og Al Agami, men kritikken går på, at det faktum, at de tre farvede skuespillere ikke har rollen som den farvede hovedperson, er med til at fastholde skuespillere med minoritetsbaggrund i baggrunden.

Slut med hvide stemmer til farvede karakterer i ’The Simpsons’ og ’Family Guy’

»Nogen deler den holdning, at tiden ikke mere er til, at en animeret karakter med én hudfarve kan spille(s af, red.) en anden hudfarve. Det er jeg faktisk i nogle tilfælde tilbøjelig til at give dem ret i. Ikke generelt, men i meget karikerede eller i udleverende tilfælde. Lige hér undrer det mig dog, og faktisk udvander det debatten, at en karakter som Joe, som netop er et godt eksempel på, at det er fuldstændig ligegyldigt, hvilken etnicitet din hovedkarakter er, skal gøres til et racespørgsmål«, skriver Lie Kaas.

Hele Nikolaj Lie Kaas’ indlæg kan du læse her:

Emil Bergløv

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her