Golfspillerens livshistorie er klik- og oplagsstimulerende nok til, at HBO giver den endnu en ’dokumentur’ i tv-karrusellen – men selv vil han åbenbart ikke bidrage.

Det er velkendt, at Tiger Woods fik den i hul på lidt for mange baner. Så hvorfor skal vi høre historien igen?

Tiger Woods og hans far Earl, hvis udenomsægteskabelige privatliv verdensoffentligheden nu også er behørigt indviet i.   Foto: HBO Nordic
Tiger Woods og hans far Earl, hvis udenomsægteskabelige privatliv verdensoffentligheden nu også er behørigt indviet i. Foto: HBO Nordic
Lyt til artiklen

Hvorfor lave en dokumentar om en af verdens bedste golfspillere nogensinde, når nu mandens liv i forvejen er alt andet end underbelyst i medierne – af gode og mindre gode grunde: Hans professionelle sportsliv rummer op- og nedture af de dimensioner, drama og store tragedier gøres af. Men nedturene skyldes forhold, som er mere end tvivlsomme begrundelser for den globale sladderpresses hensynsløse opmærksomhed, nemlig et privatliv, der burde have lov at være privat.

Stort talent er inspirerende. Og Eldrick ’Tiger’ Woods (kælenavnet blev først officielt fornavn, da han var 21), der svingede sin første golfkølle som 1-årig, blev ved, til han som 30-årig havde 46 store turneringssejre på cv’et.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her