0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Excentrisk satiriker fortæller om New York i ny Netflix-dokumentar: Hun elsker jazz og cigaretter og foragter forældre, der går op i sikkerhedsseler og sukkerpolitik

Martin Scorsese har sat sin ven og sit idol, forfatteren og historiefortælleren Fran Lebowitz stævne, og det er der kommet tør satirisk newyorkercharme ud af.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Netflix
Foto: Netflix
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er noget helt vidunderligt ved at se manden, der har lavet nogle af vores tids bedste, men mest ubehagelige og voldelige film (’Taxi Driver’, ’Goodfellas’, ’Cape Fear’, ’The Departed’, osv.), sidde og klukle sig igennem den ene samtale med Fran Lebowitz efter den anden.

Martin Scorsese er ud over at være en af verdens bedste filminstruktører tydeligvis den newyorkerbaserede satiriker og forfatters allerstørste fan, at dømme efter den måde hans skuldre hopper op og ned på, hver gang hun åbner munden, og endnu en knastør sætning falder ud: »Bare en enkelt tur i subwayen ville forvandle Dalai Lama til en vanvittig rasende galning«.

Titlen ’Pretend It’s a City’ er Lebowitz’ råd til alle, der bevæger sig rundt i New York, som om de befandt sig hjemme på Lars Tyndskids mark eller med snuden nede i deres mobiltelefon. Vi ser hende vandre rundt i byen i sit ikoniske blazer-jeans-og-cowboystøvle-look og skumle og himle, hver gang nogen støder ind i hende. Det er her i den umulige evigt (til det værre) forandrende sig by, hun tanker op på den irritation over andre mennesker, som er hendes analytiske og humoristiske brændstof. Det er galvaniseret brok som en slags kunstform.