Vi har efterhånden vænnet os til den virkelighed, pandemien har skubbet os ind i. Ingen taler længere om katastrofefilm, når de beskriver storbyens øde gader eller de lange køer mod testcentre og hospitaler, hvad end det udspiller sig i Wuhan, New York, eller København. Det chokerer os ikke længere på samme måde. Verden er blevet forenet i en nyt fælles erfaringsrum. Og så alligevel slet ikke.
Mens vi i Danmark har styr på smitten, er Europa omkring os ramt af en tredje bølge. Ser man på situationen i Indien, er det igen, som om der er tale om en helt anden verden end vores. Vi er ved at genfinde selvbilledet af et frit, velfungerende samfund, mens vi ser den brasilianske præsident Jair Bolsenaro kalde sine prøvede landsmænd for tudeprinser. Afstanden mellem et ’os’ og ’dem’ er reetableret, og vi kan igen begynde at pege fingre ad totalitære regimer.
