Tv-serier, der baserer sig på eller er stærkt inspirerede af virkelige begivenheder, lider ganske ofte under det problem, at man jo godt kender slutningen på historien og såmænd af og til også en hel del af detaljerne.
Og så er det jo ikke så spændende, som hvis det var opspind og digt, selv om den altovervejende del af den type fortællinger jo også ender med, at de onde får deres bekomst, og de gode en kop kaffe med kanelsnegle til.