0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kristoffer Hegnsvad: Hvis Tine Fischers jobskifte betyder et dårligere CPH:DOX, er det et stort slag for dansk film

Virkeligheden banker på. Det er genåbningstid, det er dokumentarfilmtid, og det er tid til sidste tur med Tine Fischer i front for CPH:DOX, der er lykkes med at gøre dokumentargenren cool og dansefestlig i Danmark, og på verdensplan har bidraget til at ændre dokumentarfilmgenren, skriver Kristoffer Hegnsvad i denne kommentar.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Foto fra filmen
Foto: Foto fra filmen

CPH:DOX løber frem til 12. maj. 30. april uddeles priserne. Deriblandt Politikens pris POLITIKEN:DANISH:DOX, der hylder årets bedste danske dokumentar. Ni film er udtaget til konkurrence. En af dem er 'Klub Kranium' (billedet) af Frigge Fri.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Så sker det. Vi kan åbne dørene og gå lidt udenfor, men vi kan også åbne for hjemmeskærmen og lade virkeligheden vælte ind via dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX, der havde onlineåbningsgalla onsdag aften med Phie Ambos klimafilm ’70/30’, og torsdag for alvor åbner med 177 film, der kan ses på www.doxonline.dk. Festivalen har valgt at forlænge sig selv, så den varer helt frem til 12. maj, så vi får en uge, hvor det er muligt at møde en framet virkelighed på det store lærred.

Der er dermed gang i festivaldirektør Tine Fischers sidste festival – en festival, hun grundlagde i 2003. Det har været en vild succeshistorie, der er lykkedes med at gøre dokumentargenren cool og dansefestlig i Danmark, og som på verdensplan har bidraget til at ændre dokumentarfilmgenren.

CPH:DOX fangede en strømning i tiden for kunstneriske dokumentarfilm, der ønskede at fortælle andre typer historier og fortælle dem på andre måder end den klassiske journalistiske eller historiefaglige dokumentarfilm. Det har givet nogle markante vindere på festivalen som Werner Herzogs ’The White Diamond’, Harmony Korines ’Trash Humpers’, Lucien Castaing-Taylor & Véréna Paravels ’Leviathan’ og Joshua Oppenheimers ’The Act of Killing’. Den sidste åbnede CPH:DOX i 2012, og derfra rejste mesterværket kloden rundt.

De seneste år har festivalen haft en lidt anden type åbningsfilm. ’De misbrugte filmbørn’, ’Reformisten’ og i år ’70/30’. Uden at kritisere de film er det en anden type end dem, Tine Fischer tidligere ville vælge. De er mere politiske. De går hårdere ind i tidens sager, #MeToo, integrationsdebat og klimakamp. Og de er mindre kunstnerisk vovede. Om det er CPH:DOX eller os alle, der har forandret os en smule, er stadig uvist, men det er også nogle gange det, der sker, når noget gror og går fra rebelsk skridtsparker til voksen magtfaktor. Man tager ansvaret på sig og taler ind i tiden med den vægt, man har.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Mads Nissen

Christina Rosendahl vender altid tilbage til samme scene, inden hun går i gang med en ny film:   »Det varer 12 minutter, og det er den fedeste sekvens i filmhistorien«

Ulysse del Drago

Dansk instruktør:  Jeg skal ikke lyde som en helgen – men vi bør boykotte Netflix

Stine Heilmann

Mikala Krogh om instruktøren bag hendes favorit­dokumentar: »Der er få af hans film, der ikke er fuldstændigt fremragende«

Oscarnomineret dokumentar fik Eva Mulvad til at tabe kæben:   »Historier med den kraft og enkelthed kommer der måske en eller to af hvert 10. år«

LARS SKREE

Britisk filmstuderende elsker oscarnomineret dansk dokumentar: »Jeg følte, jeg var vidne til noget særligt«

Martin Lehmann

Bodilvinder om dansk dokumentar­film: »Vi kan sige, vi er førende i verden«

Michella Bredahl

Særligt én scene i dokumentar om gadebørn i Seattle har påvirket Eva Marie Rødbro:  »Jeg kan næsten ikke tænke på det uden at græde«

Miriam Dalsgaard

Sun Hee Engelstoft følte sig medskyldig i Amy Winehouses død, da hun så dokumentaren om hende

Peter Hove Olesen

Sidste års vindere på CPH:DOX foretrækker dokumentarer, der sætter gang i publikums tanker:   »Da jeg så den første gang, følte jeg, at jeg var ved at blive kvalt bagefter«

Finn Frandsen

Mads Brügger udpeger sine yndlings­dokumentarer:   »Det er en film, der til fulde demonstrerer dokumentarfilmens styrke og betydning som genre«