’Buffy vampyrernes skræk’ ændrede serielandskabet for altid ved at forbinde det allermest poppede, voldelige, kitschede og sexede med en dyb fornemmelse for eksistensens store temaer.

For en teenager er hver dag bogstavelig talt verdens undergang

 Særligt i de sidste par sæsoner af 'Buffy' er der en fornemmelse for menneskelig lidelse og sjælens komplekse, længselsfulde natur, som enhver eksistentialist ville sætte pris på. Kristine Sutherland spiller Joyce Summers. Foto: Warner Bros
Særligt i de sidste par sæsoner af 'Buffy' er der en fornemmelse for menneskelig lidelse og sjælens komplekse, længselsfulde natur, som enhver eksistentialist ville sætte pris på. Kristine Sutherland spiller Joyce Summers. Foto: Warner Bros
Lyt til artiklen

Der er et før og et efter ’Buffy the Vampire Slayer’ eller ’Buffy vampyrernes skræk’, som den hed i dansk oversættelse, da den rullede over skærmen tømmermandssøndag efter tømmermandssøndag fra 1997 til 2003. Det er de fleste tv-kritikere enige om, i hvert fald af den nyere skole, der tager popkulturen alvorligt og er kommet sig over ideen om tv’et som en ’dummekasse’, man skal indtage i afmålte doser som lørdagsslik.

Serien, der blander b-films-horror med teenagedrama og dialog-skarp komedie, var en forløber for det totale genresammenbrud – særligt mellem drama og komedie – som er så kendetegnende for mange af de allerbedste såkaldte dramedy-serier fra ’Girls’ til ’Better Call Saul’ til ’Fleabag’ til ’Orange is the New Black’ med mange flere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her