Det er en rigtig god idé at lade en komedieserie udspille sig i et gamer-miljø. Her har vi nemlig ikke rigtig været før, og det vil sige, at der ligger et skatkammer af sprog, typer, adfærdsmønstre og normer, som mange har en fornemmelse af i kraft af børn eller andre slægtninge, og som de fleste også nærer fordomme i forhold til. Fint tænkt.
Og med hensyn til miljøet lykkes det for skaberne af serien at etablere et rum, man som udenforstående føler sig godt tilpas i. Fortællingens typer er ret flot set samt ramt på kornet af instruktørerne Mads Rosenkrantz Grage og Anders Morgenthaler, og de spilles med tilpas fornemmelse af de medvirkende skuespillere, lige fra Ari Alexanders døgenigt af en hovedperson til Ditte Hansens vigilante Tanja fra tanken. Men især crewet, de unge – og i et enkelt tilfælde knap så unge – hankønsvæsner kommer til at fremstå som mere end de rene postulater. Og det er en bedrift, når man betænker, at serien er dænget til med bizarre bipersoner, som forsøgte man at overgå det mest groteske kolde bord i diversitet og hittepåsomhed.
